Banen bliver nu 1,2 km med et layout, der skulle tillade hastigheder op imod de 140 km/t. Allerede fjorten dag før løbsdagen, 16. december, anlægges banen. Det vil tage fem dag at opføre det komplicerede 8-tal med en bro henover midten af banen.
(Foto: Stade de France)
Tilbage til kørerne. Den forsvarende mester i WTCC, Andy Priaulx, melder sig under de engelske faner som makker til Jenson Button. De skal blandt andre møde skotterne David Coulthard og Colin McRae.
Fra USA kommer NASCAR-stjernen Jimmie Johnson, der sættes sammen med den tohjulede X-Games-mester Travis Pastrana. Pastrana deltog også i 2005, hvor han havde svært ved at hamle op med de mere scenevante firehjuls-specialister.
For Tom Kristensen bliver Race of Champions en kærkommen lejlighed til at revanchere sig over for DTM-kongen Bernd Schneider, der har meldt sig klar som makker med landsmanden Armin Schwartz.
Netop nu ser deltagerlisterne således ud (alle kørere deltager både i nationskonkurrencen Race of Nations og det individuelle mesterskab Race of Champions):
AUTOSPORT TEAM ENGLAND: Jenson Button (F1) + Andy Priaulx (WTCC).
FINLAND: Heikki Kovalainen (F1) + Marcus Grönholm (WRC).
PLAYSTATION TEAM FRANCE: Sébastien Bourdais (ChampCar) + Sébastien Loeb (WRC).
FRANCE 2: Yvan Muller (WTCC) + Stéphane Peterhansel (Rally-Raid).
GERMANY: Bernd Schneider (DTM) + Armin Schwarz (WRC).
F1 RACING TEAM SCOTLAND: David Coulthard (F1) + Colin McRae (WRC).
SCANDINAVIA: Tom Kristensen (DTM & Endurance) + Mattias Ekström (DTM).
SPAIN: TBA + Dani Sordo (WRC)
USA: Jimmie Johnson (NASCAR) + Travis Pastrana (X-GAMES). Læs mere om: Tom KristensenStade de France16/12/06 - Stade de France - Race of Champions |