Raikkonen slutter om 3 år |
Formel 1 14/11/06
|
|
Skal man tro på Raikkonens egne udtalelser, kan det meget vel være slut for hans karriere i Formel om 3 år. |
|
Et skifte til Ferrari er altid noget specielt, men det er ikke sikkert at Raikkonen vil komme til at nyde sit skifte fra McLaren til Ferrari. Først og fremmest skal han lære teamet at kende – og omvendt. For det andet er der omstruktureret så meget i teamet, at det slet ikke vil være det samme team som netop har afsluttet den man med lidt god vilje kan kalde en æra. Derfor er det ikke sikkert at Kimi Raikkonen vil komme til at bryde bare én af de rekorder der er sat i teamet i de seneste år. Og det er han for så vidt også indforstået med. Og afslører at denne kontrakt meget vel kan være hans sidste kontrakt i Formel 1 som kører. Kimi Raikkonen: ”Jeg vil ikke køre længe nok til at kunne vinde 7 titler. Og måske er denne Ferrari kontrakt min sidste.” Kimi Raikkonen har aldrig haft ry for at være den mest ihærdige testkører, ligesom hans indstilling til sporten sommetider har været stillet i tvivl. Det er han dog indstillet på at ændre. ”Hvis Ferrari ønsker det, er jeg indstillet på at arbejde til kl. 22,00 hver aften. Jeg er ikke bange for hårdt arbejde. Jeg ville blive ekstra glad hvis Michael Schumacher vil hjælpe mig med at falde til i teamet.” Og så ser Kimi Raikkonen slet ikke Fernando Alonso som sin hårdeste konkurrent. Kimi Raikkonen mener selv at det bliver hans egen holdkammerat Felipe Massa som bliver den værste konkurrent. Dons
Læs mere om: Kimi Räikkönen |
|
| |