Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Peugeot 908 præsenteret

Le Mans 
28/09/06 

Le MansFor mere end et år siden præsenterede Peugeot offentligheden for deres planer om at de ville bygge en LMP1 racer, og ved årets Le Mans præsenterede man så den HDI motor der skal ligge i den nye Peugeot 908.
I dag blev den utroligt flotte bil så præsenteret, og som det ses har Peugeot valgt at bygge en LM GTP, altså en LMP1 med tag.
 

Der har været mange overvejelser omkring designet på bilen, der er vejet for og imod en lukket bil, men Peugeot har til slut fundet ud af at en lukket model er den bedste løsning for dem, og de har tilmed fået bygget en bil der visuelt får de fleste til at måbe.


(Foto: Peugeot Media)

Motoren på dette smukke køretøj er en 100° V12 HDI, altså diesel motor på 5,5 liter. Specifikationen siger at den har et drejningsmoment på ikke mindre end 1200 NM, og at den har ca. 700 heste. Med de specifikationer spiller den minumum lige op med med Audi’s R10.


(Foto: Peugeot Media)

Peugeot kommer på Michelin dæk lige som Audi, dermed er der lagt op til en diesel fight som det umiddelbart bliver svært at vurdere hvem der vinder, men ud fra de tekniske specifikationerne har Peugeot i hvert fald ikke tabt på forhånd, og visuel set har de vundet med flere længder efter min mening


(Foto: Peugeot Media)

Ud over alt den moderne teknik de har stoppet i denne nye bil så har den selvfølgeligt også 2 partikel filter lige som Audi’s R10, dermed er den også så miljørigtig som en V12 diesel nu kan blive.


(Foto: Peugeot Media)

Jeg kan mærke, at jeg allerede nu glæder mig til giganternes kamp for åben tæppe, og det er lige nu umuligt at sige hvem der trækker det længste strå i 2007.

Vejgaard