MC600 Challenge 10/09/06
|
|
- De to kørere dominerede løbet, hvor marginaler og fejl blev afgørende Det var kørsel helt ud til grænsen – og flere gange over – som to af Danmarks bedste Road Racing-kørere søndag viste på FDM Jyllandsringen. Her blev dagens løb i Den Blå Avis MC600 Challenge til en tæt kamp mellem Kim Phillip, Morud, der vandt serien i 2003 og 2004, og Steven Tirsgaard, Give, som fører i dette års udgave.
|
Det var marginalerne og fejlene, der i sidste ende kom til at afgøre dagens løb.
Kim Phillip (6) og Steven Tirsgaard (31) kæmpede så intenst i Den Blå Avis MC600 Challenge, at det til sidst blev marginalerne og fejlene, der blev afgørende for udfaldet (Foto: Birger Vilén)
Steven Tirsgaard tog føringen foran Kim Phillip, som dog snart udfordrede ham. De to byttede position flere gange igennem løbet, men begge var helt ude på kanten af dækkenes og egne evners formåen. Flere gange kom Kim Phillip således ud i situationer, hvor hans blå-gule Suzuki nærmest stod på tværs i bedste speedwaymanér, når han på vej ind i svingene forsøgte at holde Steven Tirsgaard bag sig. Til sidst løb Kim Phillip dog bogstaveligt talt tør for asfalt, og den erfarne kører måtte derfor køre igennem sandkassen, inden han kunne genoptage løbet på en sjetteplads.
Kim Phillips afstikker banede ikke bare vejen for Jan Jespersen, Herlev, der med en ny andenplads også forsvarede denne position i mesterskabet efter Steven Tirsgaard. Kim Phillips tabte placeringer betød også, at Ronnie Ourø, Hvidovre, nu er ved at have indhentet ham, så der i de to kommende afdelinger på Padborg Park og FDM Jyllandsringen kan udspille sig en dyst om bronzemedaljen mellem de to.
Udenfor top tre fortsatte Steen Hansen, Herning, de gode takter fra lørdag, da han bl.a. overhalede Allan Howard Christiansen, Næstved, og kørte sig fra sjette- til fjerdepladsen, mens kørere som Thomas Harding, Slagelse, og Søren Lauridsen, Værløse, havde forholdsvis rolige løb på syvende- og ottendepladsen. Læs mere om: Jyllandsringen03/09/06 - Jyllandsringen - MC600 Challenge |