Det blev afgørende for mesterskabet i 2003, og ser ud til at blive afgørende for mesterskabet igen i år.
(Foto: Harry Laursen)
Weekenden på Anderstorp viste endnu en gang hvor svært det kan være at lokalisere gear problemer på en Formula Renault 2.0. Disse gear problemer er vanskelige at håndtere for de små teams i den Nordiske Serie, primært som følge af manglende erfaring.
For Jesper Wulff blev weekenden på Anderstorp, én af de mest frustrerende i karrieren. Allerede fra første træning torsdag var der problemer med nedgearing. Samme fejl som sendte Jesper i sandfanget på Karlskoga. Problemet var at bilen ved nedgearing periodisk gik i frigear, og det har stor betydning for køreren ved indgangen til et sving. Ved nedbremsning udnytter man motorens bremseevne samtidig med de normale bremsere. Går bilen ved en fejl går i frigear mister bilen således noget bremseeffekt.
På trods af gear problemer satte Jesper den hurtigste tid der blev sat i weekenden bl.a. de Nordiske kører, tiden blev sat i den anden træning torsdag, og tiden blev sat på en omgang hvor telemetrien afslørede gear problemer på bilen, flot – men uden betydning for det officielle resultat. I den aktuelle træning var Jesper tredje hurtigst af alle.
Tidtagning
Jesper kæmpede stadig med gear problemer under lørdagens tidtagning, og dermed blev resultatet en skuffende 18. plads blandt 31 kører. Bedste tid blandt de Nordiske kører blev sat af Alexander Haegermark på en 13. plads, efterfulgt af Steffen Møller på en 16. plads, og Jesper Wulff på en 18. plads.
Heat 1
Mellem tidtagning og race 1 havde mekanikerne fundet en fejl på gearkassen, og der var håb for problemet var løst. Løbet blev af sikkerheds hensyn startet efter safety-car, da det havde regnet i næsten et døgn, og der lå meget vand på banen samtidig med det fortsat regnede kraftigt. Efter to omgange blev løbet givet frit og Jesper sig op på en 11. plads og lå på en anden plads i det Nordiske, da han følte rystelser fra venstre forhjul, Jesper valgte at kører i pit hvor det viste sig at én af to skruer øverst i hjulophænget var faldet af, og den anden var på vej til at falde af.
(Foto: Harry Laursen)
Vinder af løbet blev Filipe Albuquerque, Portugal. I den Nordiske serie vandt Steffen Møller foran Mikael Ohlsson og Christian Kronegård.
Heat 2
Der faldt stadig kraftige regnbyger over Anderstorp, men vejrudsigten meldte om opklaring, og teamet var så optimistiske at de valgte at sætte bilen op til tørvejr.
Uheldigt for Jesper, for der faldt stadig regn da løbet skulle starte. Som til lørdagens løb blev løbet startet efter safety-car. Efter to omgange blev løbet givet frit og Jesper kunne starten et spændende løb med en bil sat op til tørvejr. Bilen overstyrede meget og det var vanskeligt for Jesper at følge konkurrenterne, det var en tydeligt frustreret Jesper der kæmpede med en umulig bil under disse forhold. Løbet sluttede for Jesper efter en udskridning på vej ind på langside, og Jesper strandede opgivende i det våde græs.
Vinder af løbet blev John Edwards, USA. I den Nordiske serie vandt Mikael Ohlsson foran Steffen Møller og Philip Forsman.
Næste løb i Formula Renault Nordic Series som skulle køres på Jyllands-Ringen den 2. - 3. september vil beklageligvis ikke blive afviklet, da der ikke er tilslutning nok til løbet.
Jesper udtaler: ”Det er ærgerligt for jeg havde håbet på et par gode løb, og muligheden for at genvinde det danske Grand Prix, men det er også til at forstå at vi ikke kan kører et løb med 5 biler. Det har ingen værdi for publikum og egentlig heller ikke for kørerne.”
Point stillingen
Point stillingen efter 8. afdelinger af Formula Renault 2.0 Nordic Series:
Pos Nr Navn Point
1 2 Steffen Møller 72
2 1 Jesper Wulff Laursen 43
3 24 Mikael Ohlsson 42
4 33 Daniel Ivarsson 32
5 84 Alexander Haegermark 29
6 7 Philip Forsman 26
7 8 Christian Kronegård 21
8 5 Nicklas Edlina 19
9 18 Viktor Huggare 15
10 15 Jens Renstrup 10
11 6 Sam Whan 3
Harry Laursen Læs mere om: Kasper Mengers AndersenAnderstorp |