Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Revideret resultatet af Padborg Endurance

Danish Endurance
Championship 

23/08/06 

DEC - Danish Endurance ChampionshipTo teams blev fejlagtigt tilskrevet en omgang for meget
Resultatet af søndagens tredje afdeling af Danish Endurance Championship på Padborg Park er blevet revideret.
 

En kombination af meget stærke signaler fra de såkaldte transpondere monteret i enkelte af feltets biler og en utilstrækkelig afskærmning af et kabel til tidtagningsudstyret har ført til dobbeltregistreringer af enkelte omgange for tre af de deltagende teams, Team Padborg Park, Team Barth og De Smukkeste.

Mens dobbeltregistreringerne for De Smukkeste blev annulleret med det samme, er det først via en minutiøs gennemgang af samtlige registreringer, at det er blevet konstateret, at Team Padborg Park og Team Barth fejlagtigt blev tilskrevet en omgang for meget. Den omgang er de to teams nu blevet frataget, men til al held medfører det ikke nogen ændring i holdenes placeringer.


Team Barth var et af to teams, som fejlagtigt blev godskrevet en omgang for meget ved søndagens tredje afdeling af Danish Endurance Championship på Padborg Park.
(Foto: Torsten Palrum)

"Det viser sig, at der i nogle tilfælde kan registreres en ekstra tid, når en bil passerer hen over det sted i pitområdet, hvor tidtagningskablerne er ført under asfalten fra dommertårnet og ud til banen,” forklarer Torben Lund fra firmaet DataPower, som varetager tidtagningen. ”Det sker for enkelte biler, hvor transpondersignalet er særlig kraftigt på grund af en placering af transponderen tæt på asfalten, men det sker ikke nødvendigvis hver gang. Når en sådan ekstra tid bliver registreret, får køreren jo foræret en ekstra omgang, og vi er derfor nødt til undervejs i løbet at være særlig opmærksom på bilers passage i pitområdet og sørge for at slette disse fejlagtige tider. Ved nærmere efterkontrol af de registrerede tider under løbet i søndags har vi nu fundet, at der er to af disse fejlagtige tider, som vi ikke har fået slettet undervejs.”

Om situationen kan gentage sig, siger Torben Lund:
"Denne fejl opstår på grund af en uhensigtsmæssighed ved de tekniske installationer på banen, fordi kablerne under pitområdet ligger for tæt på overfladen. Vi har i øvrigt det samme problem på Ring Djursland, og et lignende problem på Sturup Raceway. DataPower er jo i princippet kun ansvarlig for afviklingen af tidtagningen, mens ansvaret for de tekniske installationer på banen ligger hos den enkelte baneejer. For at forebygge lignende situationer skal baneejerne placere kablerne tilstrækkeligt langt under pitområdet og samtidig sørge for en metallisk afskærmning ovenover."

”Det er første gang, at vi er blevet gjort opmærksomme på, at vi har et problem,” siger Jens Enemark fra Padborg Park I/S, ”men vi vil naturligvis omgående sætte arbejdet i gang, så vi kan undgå det.”

Om fejlen og det ændrede resultat siger den sportslige ansvarlige for løbet i søndags, løbsleder Hans-Jørn Søgård Andersen: ”Jeg er ked af, at der er nogle tekniske problemer, som gør, at vi bliver nødt til at ændre på resultatet, men omvendt er jeg da glad for, at det ikke ændrer noget på placeringerne. Det ville have været en katastrofe, hvis vi skulle ændre på det bagefter. Det skal være sådan, at det resultat, som vi kender, når klokken rinder ud, skal stå ved magt.”

Revideret resultat:

Plac.KørerHjemstedMærkeOmg.
1.Jens EnemarkKrusåRenault Sport ClioNr. 1 i klasse 2184
Jesper KristoffersenGentofte
2.Lasse JakobsenThistedPorsche 996 GT3Nr. 1 i klasse 1182
Jan KalmarKøge
Henrik BollerslevViborg
3.Martin ClausenSkærbækRenault Sport ClioNr. 2 i klasse 2181
Ulrik LarsenAsperup
4.Martin JensenAlbertslundPeugeot 307Nr. 3 i klasse 2180
Torben Steen KühnelFrederiksberg
Nicolaj SørensenTåstrup
5.Jesper Leen JensenRoskildeRenault Sport ClioNr. 4 i klasse 2179
Jesper DavidsenSøborg
6.Jørgen HansenSkærbækRenault Sport ClioNr. 5 i klasse 2177
Michael HoldenRødding
7.Kasper JensenAalborgBMW M3Nr. 2 i klasse 1171
Benny Lau AndersenÅbenrå
Klaus Q. LausenKruså
8.Niels Ole AndersenJellingBMW 325 CoupéNr. 3 i klasse 1170
Karsten JerichauHårlev
Kim OlesenVejle
9.Chris LarsenHorsensPeugeot 106Nr. 1 i klasse 3166
Frankie JørgensenHorsens
Lasse PedersenJuelsminde
Kristen LaursenHorsens
10.Dennis BarthEsbjergBMW 130Nr. 4 i klasse 3164
Peter AgerEsbjerg
Ullrich PackeisenTyskland

Danish Endurance Championship
Padborg Park I/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 20/08/06 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  •