Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Copenhagen Historic Grand Prix

Tom K’s Le Mans Audi i Fælledparken

CHGP 
28/07/06 

CHGPSensationelt: Ikke færre end to af de biler, som Tom Kristensen har kørt til sejr i det berømte 24-timers Le Mans kommer til København. Det er den legendariske Audi R8 og så er den Joest racer, som bibragte danskeren sin første sejr i Le Mans.
 

De kan ses og skal køre i Copenhagen Historic Grand Prix, som finder sted i Fælledparken i den kommende weekend, den 5.-6. august.

Tom Kristensen skal selv ned i cockpittet på den bil, som har givet ham flest af de i alt syv sejre, den verdensberømte dansker har scoret i verdens mest berømte motorløb. Det er naturligvis Audi R8 raceren og det er enestående, at bilen kommer til København og får lov at køre i Grand Prix’ets Le Mans kavalkade, som inkluderer en lang række andre af de biler, der har været med til at skrive Le Mans Historien.


Tom Kristensen har vundet fem af sine syv Le Mans sejre i en Audi R8. En af dem skal han sensationelt køre under Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken d. 5.-6. august. På billedet er han på vej mod sin fjerde sejr i 24-timers løbet tilbage i 2002.
(Foto: Vivi Siiger)

At Joest-raceren også kommer til København er næsten ligeså sensationelt. Tom Kristensen blev som bekendt ”indkaldt” til at køre for Joest teamet med blot en uges varsel tilbage i 1997. Siden formåede han, Stefan Johansson og Michele Alboreto at vinde løbet og undervejs kørte Tom Kristensen løbets hurtigste omgang.

Trods danskerens imponerende evner kan han dog ikke styre to biler på én gang. Derfor er det mere end heldigt, at Stefan Johansson har meldt sin ankomst til København. Stefan Johansson har en fortid som Ferrari og McLaren Formel 1 kører og han var den ene af Tom Kristensens to holdkammerater hos Joest tilbage i 1997, da danskeren begyndte sin imponerende rekordrække. Som sådan var den erfarne svensker med til at køre Tom Kristensens første sejr i hus. Og for Johansson bliver det et kærkomment gensyn med såvel Joest-raceren som Tom Kristensen.

Le Mans kavalkaden bliver dermed det absolutte højdepunkt i Copenhagen Historic Grand Prix. Kavalkaden inkluderer foruden Audi R8 og Joest raceren, som officielt har navnet TWR Porsche, også John Nielsens Jaguar XJR12, som han vandt 24-timers Le Mans med i 1990, en af de legendariske Porsche 917, der vandt løbet i 1970 og 1971, en Porsche 962, som vandt Le Mans i 1986 og 1987 samt en række andre spændende Le Mans biler, deriblandt en Jowett Jupiter fra 1953, en Jaguar C-Type fra 1954 og en Jaguar D-Type fra 1956.

Le Mans kavalkaden finder sted både lørdag og søndag eftermiddag, så der bliver rige muligheder for publikum til at se og ikke mindst høre de berømte biler og deres ligeså berømte chauffører.

Copenhagen Historic Grand Prix

SRP
v/Vivi Siiger & Søren Clauding


Læs mere om:
  • 06/08/06 - Fælledparken - CHGP
  •