Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Team Lindholmbiler på Ring Djursland igen

Danish Endurance
Championship 

20/06/06 

DEC - Danish Endurance Championship- hvor de skal deltage i to klasser
Den kommende weekend køres der både Danish Endurance Championship, og Syver Race Cup på Ring Djursland, og i begge disse klasser deltager Team Lindholmbiler.
 

Hovedindsatsen om lørdagen bliver i Danish Endurance Championship, hvor teamets Porsche 996 GT3 racer indsættes, men i forhold til det første løb i serien så bliver det denne gang med tre kørere.


(Foto: Motorsporten.dk)

Nu var det jo ikke fordi de to kørere fra første afdeling, Lasse Jacobsen og Martin Kristensen, ikke magtede opgave alene, de vandt første afdeling med et forspring til nummer to på hele 8 omgange.

Alligevel vælger Team Lindholmbiler at indsætte yderliger en kører denne weekend, og det er Henrik Bollerslev. For at det nu ikke bare skal være 'for let' for Bollerslev at koble sig ind på vinderteamet i Porschen, så er han også tilmeldt Ryver Race Cup klassen.
Så weekendens udfordringer for Bollerslev kommer til at foregå i to så forskellige racere som det næsten er muligt.

Siden det første løb i Danish Endurance Championship midt i maj måned, har der hersket stor travlhed hos Team Lindholmbiler, Porschens gearkasse var helt færdig efter løbet, og den er nu nyrenoveret ligesom resten af bilen er blevet gået igennem samt klargjort til anden afdeling.

Til indsatsen i Syver Race Cup har teamet kun lige haft tid til at servicere raceren siden løbet på Sturup Raceway forrige weekend, her er hovedarbejdet istedet foregået i vintermånederne.
Det chassis som Bollerslev tidligere har kørt med i denne serie var 'blevet træt', og er nu udskiftet med et nyt højrestyret chassis, som beviste sit værd på den syd svenske bane, hvor Bollerslev kørte to 1. pladser hjem.


(Foto: Motorsporten.dk)

Med sejren i første afdeling i Danish Endurance Championship, samt dobbeltsejren forrige weekend i Sverige, så vil mange nok betragte teamet som favorit til sejrene på Ring Djursland, men sådan ser Henrik Bollerslev ikke på sagen:
"Vi er bestemt ikke de eneste der kan vinde Danish Endurance Championship løbet, jeg ser blandt andet JM Racing som en meget stor konkurrent, men også andre teams kører stærkt nok til at kunne vinde løbet" - udtaler Henrik Bollerslev, der også glæder sig til at prøve den nye Syver Race Cup bil på Ring Djursland - "det skal blive spændende at prøve det nye chassis på Ring Djursland, vægtfordelingen burde være blevet meget bedre til den bane, da jeg nu er kommet over og sidde i højre side."

På Ring Djursland er der 3 højresving og kun et enkelt venstre sving, og det er i denne forbindelse at Bollerslev forventer at kunne udnytte at han nu sidder i højre side af bilen.

"Jeg regner med at vi får en god og sjov weekend, og så håber jeg naturligvis vi kan gentage de tidligere resultater, men jeg er godt klar over at det ikke bliver let" - slutter Henrik Bollerslev.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 24/06/06 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship
  •