Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Det sure med det søde

Saxo Cup 
15/06/06 

Det var med forhåbninger om gode resultater, at HP-Racing tog til Sturup Raceway i Sverige for at deltage i årets fjerde OK Saxo Cup afdeling.
 

Den frie træning blev afviklet først på lørdagen, og her kunne man finde begge kørere fra HP-Racing i feltets bedre halvdel, det var Nick Reimersø og Henrik Poulsen på en henholdsvis 7. og 6. plads.

Tidtagningen senere på lørdagen skulle vise sig at blive en tæt affære blandt de første syv kørere, de var nemlig alle placeret inde for 6/10 sekund. Her gentog de to HP-Racing kørere placeringerne fra træningen, hvor bare 0,016 sekund skilte dem ad. Halvvejs igennem tidtagningen valgte Nicks svinghjul dog at give op, og Nick måtte udgå fra resten af tidtagningen.


(Foto: HP-Racing)

Umiddelbart ville dette betyde, at Nick også ville udgå fra begge søndagens løb, men takket være Kim, der viste enorm mekaniker-ånd ville dette ikke komme på tale. Kim kørte nemlig bilen tilbage til Danmark for at udbedre skaderne bedst muligt, for søndag morgen at komme tilbage med bilen igen.

1. heat
Nick Reimersø fik ikke den bedste start, da både motor og gearkasse stadig bar præg af gårsdagens skader, og han måtte lade sig passere af flere kørere. Nick kunne dog efter et tæt løb passere det ternede flag på en 9. plads.

Henrik Poulsen fik heller ikke den bedste start, men han formåede alligevel at holde sin placering igennem det første sving. Der var efterfølgende lidt tumult mellem de forreste kørere og Henrik fik her reddet sig to placeringer, og nogle ikke-selvforskyldte buler. Senere snurrede en for ivrig Peter Johannesen og Henrik kunne afslutte løbet på en flot 3. plads.


(Foto: HP-Racing)

2. heat
Nick fik endnu engang fra sin 7. startplacering en dårlig start og måtte igennem det første sving som sidste mand da han slet ikke kunne tvinge bilen i andet gear. Nick fik dog kørt sig nogle placeringer op igennem feltet og kunne afslutte løbet på en 11. plads.


(Foto: HP-Racing)

Henrik Poulsen kom godt fra sin 6. startplacering og kom forbi Thomas Baunsøe inden første sving. Henriks 5. plads blev forbedret til en 3. plads da tumult mellem de to næste kørere redede Henrik to placeringer, og endnu en flot 3. plads.

HP-Racing


Læs mere om:
  • 11/06/06 - Sturup Raceway - Saxo Cup
  •