2006 sæsonen har efterhånden udviklet sig til en kopi af 2004 og eller 2002. Forskellen er bare at dengang var det Michael Schumacher i Ferrari der vandt alle løb. I dag er det Fernando Alonso der vinder alle løb, men det gør det ikke mere interessant.

På intet tidspunkt i dagens Engelske Grand Prix var der optræk til spænding af nogen art. Det dramatiske højdepunkt var da Scott Speed fik skubbet til Ralf Schumacher, der igen pillede Mark Webber af banen på første omgang. Få omgange senere forsøgte Jenson Button at gøre lidt for spændingen, da flammerne stod ud ad bagdelen og bilen spandt i sin egen olie. Og det var så det!

Alonsos sejr var der ingen diskussion om. Det var der tilgengæld om 2. pladsen, ikke meget, men alligevel. Problemet var bare at kampen blev afgjort af at Ferrari og Michael Schumacher var hurtigere i pitten. Jo, jo - de var skam også hurtigere på banen, men det havde dog været mere festligt hvis det var der, hvor alle kunne se det, at tyskeren havde kæmpet med finnen.

Selvom Kimi Raikkonen med en 3. plads igen fik vist flaget lidt, viste det samtidig hvor langt bagefter Renault og Ferrari, McLaren i virkeligheden er. Der skal ske en hel del før det team kan gøre sig håb om at vinde regelmæssigt igen.

Giancarlo Fisichella tog 4. pladsen foran Felipe Massa, mens Montoya blev 6'er. Dermed gentog de i virkeligheden bare rækkefølgen for de tre første.

De to BMW'ere med Heidfeld og Villeneuve indtog de sidste to pointgivende placeringer, og viste endnu engang at BMW ligeså stille er på vej fremad i Formel 1.

Og mere er der faktisk ikke at fortælle om det løb...

Martin Møller-Thomsen