Til dette møde var næsten alle de danske kørere, på nær Juan Barazi. Til gengæld var der ejeren af Aston Martin nummer 007, Jac Nellemann.
Pressemødet bød ikke på de store nyheder, men der bleve berettet løst og fast om hvordan testdagen var gået, og i det store hele var alle godt tilfreds og ved godt mod.
(Foto: Motorsporten.dk)
John Nielsen sagde på mødet at Zytek teamet tror på en top-5 placering i det generelle klassement, og herfra kan alt jo ske?
Lister storm teamet med Kiesa og Møller er lidt mere forsigtige, men Kiesa sagde at han med den nye motor kan køre omkring 3:43 tider i race pace. Den bil kan ikke presses til at køre hurtige kvalifikations tider, og derfor er der ikke nogen grund til at presse den ud i at bryde sammen. Teamet tror på at bilen kommer igennem løbet og så må vi se hvor langt det rækker
Tom Kristensen var også på podiet for at sige et par bevingede ord, men herfra og så til at få ham til at sige hvordan det går på Le Mans, der er langt. Det fortrøstningsfulde i den sammehæng var, at han smilede hele tiden, og det kunne indikere at han igen tror på et godt resultat!
Jan Magnussen tror også igen på at han kan sejre i Corvetten, selvom der var et sjovt ordspil imellem ham og Nellemann, som er ejer af Aston Martin 007, om hvem der vinder GT1 klassen, og hvem der er hurtigst i den klasse.
Lars Erik og Thorkild Thyrring var også begge på podiet og fortælle at de havde haft perfekte testdage og speciel Lars Erik mente at han havde en god chance for at lave et fornuftigt GT2 resultat. Thorkild Thyrring virkede for en gang skyld en smule afdæmpet på podiet, men dog med en kæmpe portion optimisme med i bagagen.
Nu er alle klar til at tage til Le Mans, bortset fra Essex der lige rejser en tur forbi Sturup Raceway i den kommende weekend, for at deltage i DTC løbet der. Læs mere om: 18/06/06 - Le Mans - Le Mans |