Clio nr. 17 tabte "pusten" |
Clio Cup - DK 30/05/06
|
|
Inden weekendens løb på Ring Djursland var Rune Simoni og DEWALT Racing teamet varmet op til det helt store gennembrud, men ak sådan skulle det ikke gå.
|
|
Allerede under tidtagningen tabte Clio'en pusten efter ganske få omgange - heldigvis nåede Rune Simoni at sætte en god tid inden, som rakte til en startplacering som nr. 5 i første heat, efterfølgende viste det sig umuligt at komme i nærheden af denne tid så næst hurtigste tid indløste en startplacering som nr. 10 i andet heat.
Der blev arbejdet intenst med bilen inden starten i 1. heat men efter 4. omgang manglede der effekt igen. Rune Simoni kæmpede med bilen og det lykkedes at holde 5. pladsen til det ternede flag gik.
(Foto: Motorsporten.dk)
I 2. heat. drillede clio'en igen - en ulykke kommer sjældent alene - var hvad Rune Simoni måtte sande, da han overså det gule flag i den silende regn og fik en stop-and-go straf - Rune Simoni måtte gennem pitten og skulle køre op gennem feltet igen, hvilket han gjorde godt trods den uheldige dag.
En noget fattet Rune udtalte efter løbet: bilen styrer fantastisk og bremser godt, det perfekte set-up er ramt lige i øjet, men det er bare som om nogen skruer ned for brændstoftilførelsen efter 3-4 omgange. Bilen skal nu igennem en gennemgribende fejlsøgning- og retning, således at der kan testes på Sturup Raceway inden næste løb d.10/11.06 på selv samme bane.
Trods den noget uheldige weekend beholder Rune Simoni sin 4. plads i den samlede placering. Læs mere om: 28/05/06 - Ring Djursland - Special Saloon |
|
| |