Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Anders tilfreds med Padborg Open

Advan Cup 
23/05/06 

- selv om det ikke blev til topplaceringer
Op til denne sæson har Anders Christensen fået monteret helt ny undervogn på sin Peugeot 307 EPO II racer, og opsætningen på den drillede ham denne weekend.
 

Begge lørdagens kørsler foregik i regnvejr, en vejrtype som Anders sidste år viste sig meget overbevisende i, men problemer med at finde det rette setup på den nye undervogn lagde en væsentlig dæmper på resultaterne om lørdagen.


(Foto: Motorsporten.dk)

I den fri træning blev det således kun til en placering som nummer 21 ud af de 27 deltagere i Advan Cuppen.
Det gik dog noget bedre i tidtagningen, men slet ikke godt nok efter Anders' mening - han blev her nummer 14.

Søndag var det tørvejr hele dagen, og til det formål havde Anders et langt bedre setup på Peugeot'en, så der blev gået til den fra start af.
Lidt skubben og masen i starten af løbet kostede Anders lidt tid, men hen over de 10 omgange kunne han køre sig op på 8. pladsen, hvilket gav ham en noget bedre startplacering til det andet løb.

Igen i starten på det andet løb var der lidt rigeligt med skubben i starten, og igen tabte Anders tid og placeringer, så der skulle arbejdes hårdt for at få et godt resultat med hjem. Anders kørte sig ind på konkurrenterne, og kunne derfor slutte løbet på en respektabel 9. plads.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Vi mangler regnvejrs test med den nye undervogn, så den 'snød' mig lidt i både træning og tidtagning" - udtaler Anders Christensen - "men bortset fra det gik det rimeligt godt. Farten blandt de forreste i klassen er så høj og jævnbyrdig at en god startplacering er alfa og omega hvis man skal gøre sig håb om en podieplacering, og denne weekend havde jeg ikke en god startplacering. Men vi fik det bedst mulige ud af det, og ser nu frem til næste weekends løb på Ring Djursland, det er en bane hvor jeg før har kørt gode resultater hjem."

8. og 9. pladserne indbragte Anders henholdsvis 8 og 7 point til Advan Cup mesterskabet, hvor han nu ligger på en delt 12. plads.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 21/05/06 - Padborg Park - Advan Cup
  •