Formel 1 23/05/06
|
|
At 2006 ikke er bleven den succes man havde håbet på i Honda Teamet, er efterhånden ingen hemmelighed, men teamet har absolut ikke tabt modet endnu, og man sætter nu næsen op efter et par gode resultater i Monaco. |
Vi er nu nået til lilleput banen i Monaco, stedet hvor en god startplacering næsten er lig med et godt resultat, da enhver form for overhaling, så og sige er umuligt. Det er måske her at Jens og venner så får deres store chance, da netop kvalificeringen denne sæson, har været en af teamets stærkeste sider. Løbet i Monaco, er et af dem som alle F1 kører drømmer om at vinde, ikke mindst på grund af den prestige som det medbringer at stå øverst på skamlen, men også fordi det, for langt de fleste kører er deres hjemmebane. Jens og Rubens er ingen undtagelse herfra da de begge er bosiddende i Monte Carlo. Efter deres middelmådige resultat i spanien forrige weekend, hvor de begge formåede at køre lidt point i hus, har de begge været travlt optaget, med at teste og finjustere bilerne forud for weekendens løb, samtidigt har man testet for Michelin der har arbejdet hårdt for at udvikle det optimale dæk til den krævende bane med de snævre sving. Rubens Barrichello og Jenson Button har selv følgende kommentarer forud for løbet: Rubens Barrichello: "Som for mange af de andre kører, så er denne min favoritbane, det er altid en bonus at køre på ens hjemmebane, og specielt kvalifikationen hernede passer mig fortrinligt, det er en af de allerstørste udfordringer i hele sæsonen og det er særdeles vigtigt at være foran da overhalinger er næsten umulige at udføre på grund af de snævre sving. Vi ved at vores bil, er speciel god i kvalifikationen, så jeg glæder mig til en spændende weekend." Jens håber på en top placering i Monaco (på banen) (Foto: bar)
Jenson Button: "Jeg glæder mig specielt til denne weekend. I 2004 opnåede jeg et fremragende resultat da jeg sluttede som nummer to efter et yderst spændende løb. Det er helt vildt at køre hernede, banen er så snoet og snæver og følelsen af at køre langs barriererne med 200 km/t er sindsoprivende. Dette løb er samtidigt en historisk begivenhed og derfor et meget specielt sted at være, samtidigt er det min hjemmebane hvilket gør det endnu mere personligt. På grund af vores gode kvalifikationer tidligere på sæsonen, så tror jeg på at vi kan være med helt fremme, og da man næsten ikke kan overhale på banen, så har vi en rigtig god chance for en topplacering." K.D.
Læs mere om: 28/05/06 - Monte Carlo - Formel 1 - FIA F1 |