Klar til Spa |
Le Mans Series 11/05/06
|
|
Vejrudsigten lover, som ofte på denne bane, regnvejr i denne weekend på den belgiske racerbane Spa-Francorchamps. Og det ser Lars Erik 'Hjulspind' Nielsen frem til. |
|
- Vi har altid kørt godt i regnvejr, så det vil passe os fint med en fugtig bane på søndag når løbet køres. Lyder det fra den danske sportsvognskører, der netop har testet to fulde dage på Nürburgring i Tyskland.
- Vi var ikke tilfredse med de dæk vi havde til sidste løb i Istanbul i April. Derfor har vi testet forskellige dæktyper fra Dunlop, og fundet en gummiblanding, der passer meget bedre til bilen. Derfor skulle vi nu også være med fremme i klassen i tørvejr.
(Foto: Karsten Lemche)
Målet for weekenden er en podieplads, til trods for at det er et hårdt felt i årets Le Mans Series. Hele 18 biler deltager i Lars Eriks klasse, og Porsche har fået en mindre luftbegrænser til motoren end sidste år. Det betyder, at en Porsche 996 RS-R som Lars Erik kører i, på grund af en regelændring er gjort langsommere end konkurrenter som Panoz, Spyker og Ferrari.
Tidsplanen for weekenden er:
Lørdag
Kl. 14:10-14:30 - Tidstagning
Søndag
Kl. 12:30-18:30 - 1000 km løb Læs mere om: 14/05/06 - Spa-Francorchamps - Le Mans Series |
|
| |