Der kom points til teamene i den nederste halvdel af feltet. De mange udgåede biler var en medvirkende årsag hertil, men også flot kørsel af især Toro Rosso kørerne må være et lyspunkt. Og så kunne det endda måske have givet flere points til Red Bulls b-team. Toyota blev topscorer som ranglisten ser ud nu. Toyota - 7 points: Toyota blev topscorer blandt de nederste 6 teams med R. Schumachers tredjeplads. Han startede som sekser og lavede også en god start. Han lå næsten konstant indenfor de pointgivende placeringer, men var til dels også lidt heldig med at komme på podiet. Trulli derimod kom hurtigt i bad. Allerede på første omgang røg han ud efter en lidt for kontant kontakt med Coulthard. Trulli var undervejs med at overhale Coulthard i en måske lidt satset overhalingsmanøvre. Det så ud som at Coulthard drejer ind i Trulli. Måske kunne han ikke andet i den pågældende situation. Der bliver lidt at diskutere. Trulli må absolut glæde sig til at komme tilbage til Europa for at køre her. Trulli er dog ikke større end at han glædede sig over den succes som teamet fik i Australien med R. Schumachers tredjeplads. Det giver et fornyet håb om topresultater i fremtiden. Et af Toyotas store problemer har været at få varme nok i dækkene, men det var ikke noget problem i det australske GP. Teamet havde da også store roser til Bridgestone for udviklingsarbejdet. Williams - 5 points: Mens Toyota havde optur, så oplevede Williams teamet det modsatte. Igen zero points. Nedturen startede allerede på første omgang da Felipe Massa i hans Ferrari nok oversatsede lidt rigeligt og taklede Rosberg ud af løbet. Taler man om retfærdighed, så udgik Massa da også. Det var nu op til M. Webber at sørge for det bedst mulige resultat. Og han var da også på vej. Han førte endda løbet i forbindelse med en pitstoprunde, men pludseligt døde bilen. Det var ikke motoren som en af de danske kommentatorer fejlagtigt oplyste om, men et gearkasse relateret problem. Helt nøjagtigt hvad der gik galt og årsagen hertil, skal teamet nu hjem og analysere. Problemet opstod uden varsel. Alle i teamet var med god grund synligt skuffede. Webber lå rigtig pænt til i toppen af feltet da han udgik, mens Rosberg var uden skyld i hans exit fra løbet. Red Bull - 2 points: Stemningen hos Red Bull var heller ikke den bedste. Og måske naturligt nok. Man måtte nemlig se sig dårlige placeret end b-teamet Toro Rosso. Men det blev der lavet om på efter løbet, da Scott Speed blev idømt 25 sekunders straf for at have overhalet i gul flagzone. D. Coulthard var meget utilfreds efter løbet. Han mente absolut at det var Trulli der kørte ind i ham i et meget optimistisk overhalingsforsøg. På tv billederne ser det dog lidt anderledes ud, hvilket Trulli også har givet udtryk for. Det satte Coulthard noget tilbage i feltet. Dernæst så mener han at Scott Speed overhaler ham i gul flagzone. Ikke noget officials i først omgang har bemærket, men efter løbet kom officials med et korrigeret løbsresultat til fordel for Coulthard. I en duel senere - efter at Coulthard har overhalet Speed igen - føler Coulthard sig presset af banen af Speed. Heller ikke her nogen reaktion fra officials. Der har nok ikke været sukker nok på morgenmaden hos Coulthard. Teamkammeraten C. Klien var også uheldig, han måtte endog udgå. Han var involveret i sammenstødet mellem Rosberg og Massa, og måske har bilen fået en skade i den forbindelse. I hvert fald røg Klien af banen under en nedbremsning. En fejl på bremserne, og måske er den opstået i forbindelse med det førnævnte uheld. Sportsdirektør C. Horner vil ikke udtale sig direkte om nogen af episoderne før alle data er gennemgået, men også han lød temmelig skuffet over udkommet af det australske GP. Toro Rosso - 0 point: Modsat moderteamet, så var der selvfølgelig glæde hos Toro Rosso. Et point på kontoen, og med lidt held kunne det have været blevet til flere. Men det ene point blev efter løbet frataget Speed og teamet. Liuzzi lå nemlig lidt bedre placeret da han kørte af banen. Liuzzi mente selv at han blev hjulpet på vej af J. Villeneuve. Scott Speed var dagens mand i skysovs, da han tjente et point til ham selv og teamet, men er sikkert landet igen nu. Gerhard Berger er måske den fra teamet der kom med den bedste udtalelse. "Held og uheld på samme dag. Som nu eksempelvis Tonio (Liuzzi, red.) som var i en god position og kunne være sluttet bedre. Jeg er glad for resultatet og pointet. Hele teamet gjorde det godt og konstant bliver bedre. Nu er det nødvendigt at udvikle lige så hurtigt som konkurrenterne." Bergers udtalelse kom inden at Scott Speed blev frataget sit første point i Formel 1. Midland - 0 points: Stabilitetskongen fra sidste sæson, Monteiro, må indse at, nu går det ikke længere. Trods fremgang med bilerne mangler den sidste fart stadig. Første mål må være at være på omgangshøjde med vinderen. Det nåede Albers næsten. Albers kørte faktisk et rigtig fornuftigt løb, og gjorde meget for at holde sig væk fra de bagfra kommende konkurrenter. Eneste større problem var, at begge biler blev fanget bag sikkerhedsbilen. Det var til måske ubegrundet irritation for nogle af de førende som skulle til at overhale Midland bilerne. Albers sluttede en omgang efter Alonso, mens Monteiro måtte udgå efter 39 omgange med en mekanisk fejl. Super Aguri - 0 points: Super Aguri opnåede et af de planlagte mål for løbet, nemlig at få begge biler i mål. Forbavsende var det faktisk at se hvor godt det gamle Arrows chassis kunne følge med. Den går bare ikke næste gang på Imola. Så banen har meget af æren for at Super Aguris biler klarede så godt som de gjorde. Sato havde visse problemer med forhjulene til slut og valgte at slutte løbet via pitlane. Ide fuldførte for første gang til hans store glæde. Men den lille japaner indrømmer blankt at han har meget at lære endnu. Både om racet og bilen. Men det kommer i næste uge, hvor Super Aguri tester på Circuit de Catalunya. Dons
Læs mere om: 02/04/06 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1 |