Efter de seneste to års store succes - efter 9 års pause blev rallyet genoptaget i 2004 - og med den store opbakning fra alle deltagerne i de foregående to år - har arrangørerne samlet mod til endnu en gang at udbyde Wikinger Rallye som et "stort rally". Det er rent faktisk første gang siden 1990!
Arrangementets gode navn og ry afspejler sig også i, at konkurrencen, som for 16 år siden, atter tæller til Danmarksmesterskabet i Rally, Deutschen Rallye Challenge og talrige regionale titler.
På næste lørdag går det løs: ADAC Wikinger Rallye starter kl. 10 fra erhvervsområde Wikingerland i Busdorf. Som den første af i alt 9 hastighedsprøver står en rundbane på AG 51 Immelmanns flyveplads, Jagel på programmet. Derefter følger endnu en rundbane i Schuby-Neukrug før flyvepladsen endnu en gang skal indtages. Efter en kort servicepause er der fra kl. 13 og frem restart fra Capitolplatz i Schleswig. Her vil protektor for rallyet, medlem af den tyske Bundestag, Herr Wolfgang Börnsen, sende de 91 mandskaber ud på den sidste halvdel af løbet, hvor der venter kørerne to identiske sløjfer, som hver består af i alt 3 hastighedsprøver - alle på asfalt.
Ca 500 personer - læger, sygehjælpere, brandfolk, radiofolk, løbsofficials, dommere, tekniske kontrollanter og organisationsmedlemmer vil sørge for en sikker og problemfri afvikling af løbet.
"Vi har også i år mødt stor hjælp og støtte fra alle sider" forklarer to glade løbsledere, Torsten Johne (AC Schleswig) og Rainer Haulsen (MSF Idstedt) og fortsætter: " Vort organisationsteam består af lutter gamle, erfarne rotter, og samarbejdet med kommunerne, politiet, beboerne og alle hjælpeorganisationerne er eksemplarisk. Vi vil gøre alt for at gennemføre en problemfri afvikling og samtidig indskrænke begrænsningerne for beboerne til et absolut minimum".
Start - pause - mål
Lige bortset fra hastighedsprøverne er industriområdet Wikingerland i Busdorf og centralskolen i Böklund løbets store centre.
Efter administrativ kontrol af kørernes licenser og den tekniske kontrol af bilerne hos firma Nord-Ostsee-Automobile i Busdorf foregår starten i minutafstand fra og med kl. 10 fra industriområde Wikingerland. Hertil returnerer kørerne efter hver af de tre første hastighedsprøver for at lade de respektive service-crews tjekke og evt. reparere bilerne.
Restart til anden halvdel sker fra kl. 13:01 fra Capitolplatz i Schleswig og samtidig hermed forlægger det store service-cirkus til området i Böklund, for herfra at varetage de samme opgaver efter hastighedsprøverne 4, 6, 7 og 9. Ganske tæt på kl 17:45 forventes første bil i mål på Schleswiger Stadtfeld.
Løbets totale længde er på 246,5 km. Løbets hastighedsprøver varierer mellem 8 og 22 km, og i alt kæmpes der om "bedsttid" på en strækning af 117 km!
Afviklingen af prøver forestås af arrangørforeningerne AC Schleswig og MSF Idstedt og af venskabsklubberne AC Nordfriesland, MSC Kaltenkirschen og MSC Holstein med støtte fra enkelte medlemmer af andre klubber. For første gang er også en dansk klub med i afviklingen. Det er Bramming Motor Club (Esbjerg) som står for afviklingen af en af løbets prøver. Redningstjeneste er på plads med Johanniter-Unfall-Hilfe med støtte af tre læger. Yderligere sikkerhedstjeneste varetages af det frivillige brandvæsen i Böklund, Stolk, Bollingstedt, Silberstedt und Treia, og også Deutsche Hilfsdienst er med igen.
Et yderligere scoop er beregning via Internet, sådan som det blev afprøvet i 2005. De danske specialister (www.rallysresult.dk og www.rallyresultate.de) sørger for, at den aktuelle stilling kan findes løbende via Internet!
Tilskuerpunkt nr. 1
Af ganske særlig interesse for publikum findes rundbanen Arup, lidt syd for Struxdorfer bydelen Hollmühle på landevej 28. Kl 14.47 og igen kl. 16.41 starter første bil. Som strecken-speaker vil Heinz Cremer fra Eckernförde informere om teams, biler, tider og hvad der ellers er værd at vide. Specielt for de danske fans vil Kurt Solberg fra Rabenkirchen-Faulkück være på plads for at informere på sit modersmål.
Yderligere information findes på hjemmesiden www.wikinger-rallye.de . Herfra kan der downloades både oversigtskort, deltagerliste, detailkort og tidsplaner. I begrænset omfang udleveres disse informationer også lørdag på industriområde Wikingerland, på Capitolplatz og i Böklund fra både centralskolen og ORLEN-benzinstationen.
Arrangørerne opfordrer tilskuerne til overalt at opføre sig færdselsmæssigt korrekt, herunder især at overholde sikkerhedsafstande og at følge anvisninger fra de mange officals langs ruten.
Ud over "et kig gennem hegnet" er rundbanen på Jagel flyveplads ikke tilgængelig for tilskuere. Til gengæld findes der i Schuby Neukrug en meget interessant rundbane. Prøven køres bare en gang og starter kl. 11:09. Her kan man opleve, at busselskabet Autokraft, medens prøven afvikles, sender busserne ad andre veje, end normalt!
Og igen skal der ryddes sne
"Vi har ellers planlagt vort rally 14 dage senere, end vi har tradition for, og det var selvfølgelig for at komme helt fri af vinterkulde. Det er ikke lykkedes - tvært imod! I år er to af prøverne så tildækket med sne, at vi ikke kommer uden om en rydning. Både tilskuerrundbanen i Arup og den nye start-mål prøve i Havetoft, Grosssolt og Havetoftloit er lige nu slet ikke rally-egnede. Men vi har da endnu det bedste af en uge", fastslår Bernd Becker, Klappholz som er leder af afviklingen. De nødvendige ordrer til snerydning er allerede afgivet!
Favoritter og lokalhelte Vinderne fra både 2004 og 2005 er igen til start
Det drejer sig om Michael Meyer/Daniel Rohde fra Lübeck i VW Golf og Ralf Bonde/Volkmar Knop fra Seinberg i BMW M3. Ingen af disse hold er dog på forhånd tilskrevet nogen stor vinderchance - dertil er den danske overmagt for stor!
Som dansk top-favorit kommer Kristian Poulsen/Ole Frederiksen fra Padborg til start med den hidsige Toyota WRC. Den regerende danske mester Ib Krag er sammen med sin nye co-driver Karsten Isaksen også med i en Renault Megane Maxi. Også den tredje favorit kommer fra Danmark, i form af sidste års DM-silvervinder Martin Johansen med co-driver Finn Thomsen i en lynhurtig Opel Corsa 1600.
JK |