Audi tog pole, men usikkerheden lurer |
ALMS 17/03/06
|
|
Audi skrev historie da de med deres nye Audi R10 TDI-racer sikrede sig pole position til dette års 12 timers løb på Sebring. Allan McNish slog banerekorden med lidt over 2 sekunder, og så må det siges at det blev understreget at raceren er hurtig. Men holdbarheden bekymrer stadig teamet. |
|
Derfor er der behersket glæde over at have taget den første række til dette års løb. Allan McNish var dog ganske glad for at have sat tiden. "Selvom kvalifikationen ikke betyder så meget i et 12-timers løb, er det godt at starte fra pole i Audi R10'erens debut. Raceren kørte fantastisk godt," lyder den direkte analyse fra skotten.
Tom Kristensen fortsætter dog med at nedtone forventningerne. "En ren Audi front viser det potentiale der ligger med Audi R10. Det er perfekt at have den nye diesel teknologi på pole i dets debut. Men løbet er stadig langt. Og i dag kunne vi hos vores søsterbil se hvor farligt selv de mindste problemer kan være," siger danskeren. Pole i første forsøg med Audi R10 - stor glæde hos McNish og Dr. Wolfgang Ullrich (Foto: Audi Motorsport)
Elektroniske problemer var i vejen for Audi #1. "I dag havde vi uheld fordi vi led af nogle elektroniske problemer som er kommet natten over og det hindrede os i kvalifikationen," siger Frank Biela. På trods af problemerne kunne Werner mod slutningen sætte en tid. "Efter en uge uden problemer kom problemerne lige i tide for kvalifikationen. Nu skal vi finde grunden. Heldigvis er der stadig noget tid til løbet på lørdag. Vi er heldige at begge racere er på den første række, selvom min omgang var meget svær," siger Marco Werner om de frustrationer der var undervejs.
Om ikke andet ser Audi stadig 12-timers løbet som en vigtig forberdelse til det som det i sidte ende handler om - Le Mans i juni! Benji
Læs mere om: 18/03/06 - Sebring - ALMS |
|
| |