Renault har fået noget at se til. Fisichellas motor er sendt hjem til Frankrig til nærmere undersøgelse. Ifølge reglementet har man lov til at skifte motoren i bilen - Skift af motor - men ingen straf - og Fisichella kan derfor starte med en frisk motor. Renault har en lidt anden indgangsvinkel til Sepang, idet der ventes både højere temperaturer og luftfugtighed. Det ændrer kravene til køling af motoren. Dækkene er ikke noget problem mener man, idet at Michelin har tilpasset sig de nye krav. Også når det gælder de høje temperaturer på og omkring Sepang banen. Man imødeser løbet med en større spænding, idet at man allerede i det første løb i Bahrain så at der umiddelbart er 4 teams der vil blande sig i kampen om mesterskabet. Udover Renault selv, er det Ferrari, McLaren og Honda. Andre teams er ikke nævnt fra Renaults side, men en outsider kunne for så vidt godt være Williams. Renault får nu også mulighed for en direkte sammenligning af en ny og en brugt motor under løbskonditioner på grund af Fisichellas motorskifte. Vil konkurrenterne se Renault fra denne vinkel på søndag? (Foto: Renault F1)
Kørerne er begge ret begejstrede for banen. Alonso har den som en af sine yndlingsbaner, mens Fisichella beskriver den som banen der har alt. Dermed ikke sagt at det er en af hans yndlinge. Men sjovt er det at køre der. Alonso har bortset fra Minardi tiden, haft gode resultater på banen. Hos teamet ser man også lidt mere alvorligt på motorerne frem til den kommende weekend. Teoretisk er det sådan at efter at V8 motorerne er blevet påbudt, så har Renaults teknikere beregnet at man på Sepang, i forhold til sidste sæson, vil køre med fuld gas i 15 % længere tid end med V10 motorerne. Det giver større krav til holdbarhed og køling. Jo flere omdrejninger, jo varmere motor plus den faktor at den lange belastning med mange omdrejninger også påvirker. Kort beskrevet så har Renault en statusliste. Ser man på den, så ses det at Renault vil køre med downforce setup som ligger et sted mellem medium og stort downforce. Man har valgt dæk, men vil ikke oplyse hvilke compounds det drejer sig om. Kølingen skal fungere bedre og mere effektivt end i Bahrain. Og så er man i gang med at indskærpe kørerne hvordan det er bedst at køre banen mht. hvordan gasgivningen skal foretages. Tilsyneladende er det en vis usikkerhed omkring motorerne og deres præstation og holdbarhed under den belastning man forventer der kommer i Malaysia. Dons
Læs mere om: 19/03/06 - Sepang - Formel 1 - FIA F1 |