Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

American Le Mans Series

Tom K. er med på Sebring

ALMS 
18/02/06 

American Le Mans SeriesAudi har netop annonceret at man deltager på Sebring d. 18. marts med 2 biler, og at Tom K. skal køre i den ene.
 

Sæsonåbningen i ALMS serien sker på Sebring hvor det berømte 12 timers løb køres. Allerede nu er forberedelserne godt i gang alle steder, og Audi har netop bekendtgjort at man stiller op med 2 stk. Audi R10'er. Udover at det bliver den første rigtige test under løbsbetingelser, så bliver det interessant at se hvad Tom K. kan få ud af indsatsen.


Tom K skal køre sådan en på Sebring
(Foto: Audi Sportpress)

Audi stiller med en flok garvede kørere til 12 timers løbet. Kørerne er allerede udvalgt: Udover Tom K. bliver det Frank Biela, Dindo Capello, Allan McNish, Emanuele Pirro og Marco Werner som skal sidde i bilerne. Hvordan kørersammensætningen for den enkelte bil bliver, er ikke besluttet endnu.

Det er kørere der allerede er vant til at sejre. Alle 6 kørere har vundet Le Mans og Sebring mindst én gang. Sammenlagt har de vundet Le Mans 17 gange og Sebring 12 gange. Gæt lige hvem af dem der har flest sejre.

Det bliver det første løb for den nye R10'er. Med undtagelse af Tom K. har alle kørerne testet den nye R10. Tom K. har i stedet præsenteret bilen i Paris. Der er ingen tvivl om at Tom K. vil være en ivrig tester i test og træningsforløbet op til Sebring løbet. Og som tidligere når Audi står som officiel anmelder af bilerne, så bliver det Joest teamet der skal stå for det tekniske og praktiske arbejde. Selve anmeldelsen er foretaget af Audi Sport North America.

Dr. Wolfgang Ullrich:
"R10 projektet er den største udfordring nogensinde for Audi Sport. Det går ikke uden at vi har behov for kørere med stor erfaring med dette projekt. De har alle en stor rolle i udviklingen af projektet. Jeg er derfor også glad og lettet over at det er lykkedes at kunne lave en så stærk kørersammensætning til Le Mans og "testløbet" på Sebring."


Kraftværket i R10'eren
(Foto: Audi Sportpress)

Hvis nogen skulle have glemt det, så er det lidt af et lokomotiv i motorrummet på R10'eren. V12 TDI motor med anslået 650 hk og et drejningsmoment på ikke mindre end 1100 newton. Et af problemerne tidligere har været at bilen har været meget hård ved bagdækkene. De blev nærmest ædt op af motorkraften, men mon ikke de tekniske troldmænd hos Audi Sport og Joest teamet har fået løst dette problem. Ellers er der 2 x 12 timer på Sebring til at få samlet data til dette formål - blandt andet.

Dons

Læs mere om:
  • 18/03/06 - Sebring - ALMS
  •