Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

VW rygterne fortsætter

Formel 1 
16/11/05 

Der har nu i årevis været rygter om at VW koncernen ville gå ind i Formel 1 sporten, og hver gang er de blevet afvist, men nu kører rygterne igen - denne gang med en lidt ny drejning!
 

Det er det tyske magasin 'TZ' der nu har sat gang i rygterne om af VW og/eller Audi skulle være på vej ind i Formel sporten med et eget team i 2009 eller 2010.
Men forud for dette skulle VW/Audi først indtræde som motorleverandør, og det skulle kunne ske allerede i eller før 2008.

'TZ' har en teori om at VW/Audi først skulle levere motorer til det nye Red Bull team - 'Squadra Toro Rosso' - der er en videreførelse af Minardi teamet.
Dernæst skulle VW/Audi stoppe deres arrangementer i henholdsvis DTM samt Dakar Rally, og for de midler der så bliver frigivet der, overtage 'Squadra Toro Rosso' i enten 2009 eller 2010 - sandsynligvis med Gerhard Berger som teamchef/- manager.

Men helt som vanligt, så bliver disse rygter pure afvist fra Volfburg, selv om VW chefen Bernd Pischetsrieder er en stor fan af Formel 1.


Hr. Nielsen