Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

European Touring Car Cup

Tilfreds med 407eren

European
Touring Car
Cup 

18/10/05 

En række problemer drillede Jens Edmans debut i Peugeot 407
Som de i søndags kunne berette om på DTC-Net.dk, blev Jens Edman, Sverige, sammenlagt nummer otte i FIA European Touring Car Cup på Vallelunga. Løbet var svenskerens første i den Peugeot 407, som Peugeot Sport Danmark har udviklet i løbet af året.
 

"Selv om vi havde visse problemer, må jeg sige, at 407eren er rigtig hurtig. Det skal blive interessant at se, hvad den kan gøre på banerne næste år," sagde Jens Edman efter løbet.

Svenskerens debut i Italien var dog ikke helt problemfri. Første heat endte med en ottendeplads, men rent faktisk havde han været længere fremme på sjettepladsen, da motoren pludselig tabte effekt.

"Vi tabte godt to sekunder pr. omgang, og jeg forstod ikke, hvad det beroede på. Motoren gik dårligt, og jeg tabte effekt," forklarede Jens Edman efter løbet, hvor mekanikerne for Peugeot Sport Danmark kunne konstatere, at bilens airbox var gået i stykker, så motorens brændstofblanding blev for fed. Fejlen blev rettet til andet heat, hvor svenskeren røg af banen, forårsaget af en punktering.

"Jeg kørte tilbage til pitten, og gutterne byttede det punkterede dæk, men efter depotbesøget havde jeg ikke mere at gøre med topkampen."

Foto: FIA.


Læs mere om:
  • 16/10/05 - Vallelunga - European Touring Car Cup
  •