Som sædvanlig er det teamets BMW 325i i Socko Super Cup trim, der danner rammen om teamets indsats. På kører-siden har Jens Hansen, Rødding, allieret sig med den erfarne standardvognskører Niels Carl Nielsen (NICA), Hinnerup, og Special Saloon-Car køreren Danny Rasmussen, Helsingør. Trioens mål er at blande sig i top striden i det meget spændende felt, som er til start på Padborg Park.
(Foto: JH Motorsport)
Kører profiler:
De 3 kørere har alle flere års erfaring med kombinationen motorsport på danske asfaltbaner og BMW.
Jens Hansen, Rødding, har siden 2002 deltaget i Socko Super Cup, og har i alle årene kørt i BMW 325i. Sæsonen 2005 betegner Jens Hansen som hans hidtil bedste, hvilket bekræftes, når man kigger på resultatlisten. Jens Hansen har vundet 6 af sæsonens 14 heat, og 5 gange har han haft den hurtigste omgangs tid i et heat. Samlet sluttede Jens Hansen som nummer 2 i mesterskabet.
Udover deltagelse i Socko Super Cup har Jens Hansen motorsportserfaring fra 6 år som speedway kører og 7 år som gokart kører.
Niels Carl Nielsen, Hinnerup, i daglige tale NICA, er trioens mest erfarne racerkører. I perioden 1983 til 2002 var NICA fast deltager i dansk motorsport. Fra 1983 til og med 1988 deltog NICA i gruppe A i såvel DM som NM regi, og i enkelte sæsoner også i EM og DTM regi. NICA vandt 4 gange i denne periode division 2 i DM regi. På de udenlandske baner blev de bedste resultater i perioden et vundet forløb til DTM løbet på Diepholz banen i 1985, samt en samlet placering som nummer 13 af 26 startende i DTM løbet på samme bane i 1985. Samme år sluttede NICA på en samlet 46. plads i DTM, og var eneste dansker, som formåede at score point i DTM dette år.
I 1989 skiftede NICA til gruppe N, og fortsatte i denne klasse til og med 1993 sæsonen. NICA deltog i denne periode også i NM i klassen. Bedste resultat: vinder af division 2 i 1990.
1994 sæsonen bød på endnu et klasse skifte, nemlig til den nystartede NOSSCAR klasse. NICA deltog i denne klasse til den blev lukket efter afslutningen af 1998-sæsonen. Det var i denne periode, at NICA opnåede sit hidtidige højdepunkt i sin motorsports karriere - 1996-sæsonen, hvor det blev til et dansk mesterskab og en placering som nummer 2 i NM-regi.
I hele perioden fra 1983 til og med 1998 var det BMW'er som NICA styrede rundt på de mange racerbaner, i gruppe A dagene var det 323i/325i, mens det i gruppe N og NOSSCAR dagene BMW M3 som gav motorkraft til NICAs udfoldelser på asfalten.
I 1999 blev NICA hyret til at køre Skoda Octavia for Pårup Autoservice Racing i Yokohama Cup. Dette samarbejde fortsatte til og med 2002 sæsonen. Bedste resultat i perioden: en 3. plads i DM i 2000.
Danny Rasmussen har i flere år deltaget i Special Saloon-Car klassen, siden 2003 med en BMW M3, i øvrigt den bil som NICA i 1994 og 1995 indsatte i NOSSCAR.
I 2003 sluttede Danny Rasmussen som nummer 2 i klasse 2, og blev samlet 3 i Special Saloon-Car mesterskabet. Året efter blev det til endnu bedre resultater, idet Danny Rasmussen vandt mesterskabet i klasse 2 og blev samlet vinder af Special Saloon-Car mesterskabet.
JH Motorsport Per Mølgaard Andersen Læs mere om: 16/10/05 - Padborg Park - 4-timer |