Løbet savnede i udpræget grad gode og tætte dueller. Der var nogen hist og pist, men de fleste var uden virkelig interesse. At Kimi Raikkonen skulle starte fra en 11. plads lovede ellers godt, men han fremdrift i feltet var ikke så imponerende som den måske kunne have været. I mange omgange lå han bag Jacques Villeneuve og havde problemer med at finden vejen forbi.

Med i vurderingen skal selvfølgelig at Raikkonen havde fyldt bilen op med så megen benzin at han kunne nøjes med et enkelt pitstop, og strategien så ud til at virke, om ikke fantastisk, så dog godt. Efter sit pitstop lå Raikkonen godt, og hans muligheder for at nå på podiet var absolut tilstedeværende. En sejr var måske at stramme den, dertil virkede Montoya for målrettet.

Da finnen så måtte en tur i pit for at få skiftet sit venstre bagdæk, hvor et af sporene tydeligvis havde rykket sig løb, havnede han igen ned bag Jacques Villeneuve. Denne gang gjorde han dog kort proces med canadieren og begyndte sin anden tur gennem feltet. Igen blev han hjulpet af sin pitstrategi, der gjorde at han under de andres anden tur til benzinanlægget kunne rykke en masser pladser frem på spillepladen.

Mod slutningen af løbet lå han på en 4. plads og var ved at hale ind på Giancarlo Fisichella. Og så spandt han. Ikke helt af, men dog af. Hvad der egentlig skete var svært at afgøre udfra de billeder der blev vist, men sandsynligt er det, at Raikkonen bare har prøvet lidt for meget at hale snøren til Fisichellas Renault ind. Han kom dog i gang igen, sat en enkelt plads tilbage af Jarno Trulli. En plads han dog hurtigt fik igen. Men Fisichella var for langt foran til at han kunne nå ham.

Helt i front bød løbet også på drama på de sidste omgange. Raikkonens problem med venstre bagdæk overgik også Juan Pablo Montoya. Columbianeren havde ellers kørt et forholdsvis begivenhedsløst løb og ført hele vejen fra sin pole. Fernando Alonso formåede ikke for alvor at puste Montoya i nakken. Men fire omgange fra mål kunne man se den sorte streg på Montoyas dæk, som tidligere havde været på Raikkonens.

Så tæt på målstregen og med en sejr indenfor rækkevidde, var der tilsyneladende ingen grund til at overveje et pitstop. Montoyas situation er også markant anderledes end Raikkonens. Mens finnen skulle bruge point, har Montoya ikke andet at køre for en æren og et sæt bronzemedaljer, hvis han er heldig - men det er ren kosmetik. I hans situation er sejrer vigtigere end point. Helt uvæsentligt er det selvfølgeglig heller ikke at folkene fra Michelin har haft mulighed for at kigge lidt på det dæk der blev pillet af Raikkonens bil og man derfor kunne foreslå en strategi for hvordan Montoya overlevede fire omgange med et dæk der var pensionsmodent.

Og den strategi var ret simpel - kør langsomt! Heldigvis for columbianeren havde han en god margin til Fernando Alonso, så spanieren kom ikke i nærheden af McLaren raceren på de sidste omgange. Men på målstregen var forspringen skrumpet ned til knapt 2,5 sekunder.

Bemærkelsværdig er det, at i et løb hvor alle gennemfører, kan Kimi Raikkonen på trods af sine uheld, alligevel snuppe en 4. plads. Igen var det de to bedste biler, Renault og McLaren der tog de fire første placeringer. Bedst af resten var Toyota med Jarno Trulli foran Ralf Schumacher. Igen fornuftige point til Toyota, uden at de på noget tidspunkt virkede som en seriøs faktor i løbet.

Nick Heidfelds vikar, Antonio Pizzonia, fik en flot 7. plads, og mens Mark Webber i den anden Williams måtte nøjes med en 14. plads, understregede italieneren at han har mere potentiale end til blot en reservetjans hos Williams. Webber derimod lavede dagens tåbelighed, da han insisterede på at køre race med Takuma Sato ned mod pitudkørslen. Den lille japaner var klart foran australieren, da Webber gassede op og gik op på siden af BAR raceren. Og med 60 km/t fulgtes de så ad indtil de nåede ud på banen hvor Webber fik overtaget og smuttede fra Sato. At Webber tilsyneladende er sluppet fra den manøvre uden straf er ganske ubegribeligt.

Det sidste point gik til Jenson Button. Ligesom Sato havde englænderen et ret skuffende løb og bør være ganske godt tilfreds med at der alligevel kom point ind på kontoen. I tidskørslen havde de ellers virket ganske gode, men da løbet startede var de ikke i stand til at indfri nogen af de forventninger de selv havde skabt.

Ferrari racerne sluttede som nr. 10 og 12. Michael Schumacher var forrest, men kun fordi at også Rubens Barrichello måtte en tur i pit og have skiftet sit ene bagdæk. Ingen af de to spillede for alvor nogen rollen i dagens løb, og det må have været nedslående at være Ferrari fan på Monza i dag.

Men flot sejr til Juan Pablo Montoya. Og også en god dag for Fernando Alonso. Nu skal han til selv at lave fejl, hvis det VM skal kikse. Renault'en har vist sig som noget af det mest driftsikre i denne sæson, så det er nok ikke mekaniske defekter Raikkonen skal sætte sin lid til.

For Kimi Raikkonen blev det en weekend der hurtigst muligt skal glemmes. Alting gik galt, motoren skulle skiftes, dækket skulle skiftes og han spandt. At han så alligevel blev nummer 4 siger noget om bílen og finnens styrke.

Martin Møller-Thomsen