Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Philip klar igen

Danish
Touringcar
Challenge 

02/08/05 

- efter sommerpausen
Forårssæsonen har, bortset fra det sidste løb på Sturup Raceway, været en stor succes for BMW køreren Philip Andersen, der kører for Team Essex Invest i Danish Touringcar Championship.
 

Efter skiftet fra Honda til BMW, har det hele tiden gået fremad for Philip, og selv ikke skuffelserne fra løbet på Sturup Raceway, kan lægge en dæmper på hans glæde ved de opnåede resultater i forårssæsonen, hvor han har scoret sine hidtil bedste DTC placeringer.


Philip Andersen
(Foto: Motorsporten.dk / Anders Molin)

Rent pointmæssigt tager Philip hul på efterårssæsonen med 51 point på kontoen, og han er på nuværende tidspunkt placeret som nummer 10 ud af de 25 DTC kørere.

Sommerpausen er blevet brugt til både mental og fysisk træning, så Philip føler sig nu helt på toppen, og klar til at tage hul på de fire sidste løbsweekender i 2005 sæsonen.

Den kommende weekend deltager DTC kørerne i Ring Djurslands 40 års Jubilæumsløb, og om forventningerne til dette løb udtaler Philip Andersen:
"Jeg glæder mig til at komme i gang igen, nu har pausen været lang nok. Bortset fra nogle sponsor arrangementer, så har jeg ikke siddet i BMW raceren i snart halvanden måned, så der bliver nok lige lidt tilvænning, på de første omgange på Ring Djursland. Men når det så er sagt, så er det mit håb, at jeg kan gøre det mindst lige så godt i den anden sæsonhalvdel, som jeg har gjort det i den første!"


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 07/08/05 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge
  •