Ungarns GP - Dæk preview |
Formel 1 27/07/05
|
|
Når kørerne på fredag triller ud på asfalten, starter et jubilæum. Det er 20 år siden at der første gang blev kørt Formel 1 på banen. |
|
I weekenden køres Grand Prix nr. 20 i Ungarn. Alle er kørt på Hungaroring. Det er en bane som stiller krav til dækkene. Der er sving efter sving og bortset fra langsiden, er der ikke nogle deciderede lange stræk på banen. Visse steder kan der dog tages sving med ret høj fart. Og ikke nok med det. Der kan være temmelig varmt på stedet. Det vil logisk stille krav om dæk i den hårde ende af skalaen. Bridgestone: De tre Bridgestone teams havde alle større eller mindre problemer på Hockenheim. Værst så det ud for Ferrari der ikke havde meget rille tilbage da løbet sluttede. Man erkendte at dækvalget havde været forkert. Nogle må have valgt rigtigt. C. Albers blev nr. 13 efter et godt race hvor han følte sig mere tryg ved bilen end længe. Til Ungarn har Bridgestone valgt dæk til teamene i den midterste del af skalaen. Man siger endda at man kan anbefale lidt blødere dæk, om det er godt vil vise sig. Når der nu ikke kan skiftes dæk mere undervejs, skal de kunne holde til mål og i en acceptabel stand. Michelin: Michelin vil ikke rigtigt ud med hvilke compounds de vil anbefale til deres teams, men Pierre Dupasquier siger dog at man nok vil sige at de skal være til den hårde side. Men om det er lidt hårdere end medium, eller hvordan man nu vil tolke det, ja det kan man jo så tænke lidt over. Michelin har mindre erfaring her end så mange andre steder. Michelin har kun kørt Formel 1 på banen fra 2001, hvorimod Bridgestone har lidt flere års erfaring at trække på. Der kan være temmelig høje temperaturer på asfalten. Tidligere har asfalttemperaturer på 40 til 50 grader ikke været unormale. Og da det som regel er temmelig støvet, er der nok af faktorer at kalkulere med. Dupasquier håber på megen test, så der kan blive kørt noget gummi i asfalten. Dons
Læs mere om: 31/07/05 - Hungaroring - Formel 1 - FIA F1 |
|
| |