Den samlede vinder blev ikke overraskende "Professoren" Alain Prost. Prost har ikke glemt hvordan man kører en racerbil og som den eneste havde den fire-dobbelte F1-verdensmester brugt et par dage inden løbet på at teste bilerne!
Den meget sympatiske ex-verdensmester modtog foruden pokalen og æren, en check på 500.000 Euro som var tiltænkt velgørende formål.
"Det var for mig den vigtigste grund til at deltage i dette meget spændende og vellykkede arrangement" udtalte Prost og fik tilslutning fra de fem øvrige mestre, som alle havde haft "ein Riesen Spass" på Norisring.
På banen blev "Rennen der Legenden" afgjort i tre heats a´ 5 minutter. Hver kører kørte således et heat i Audi, et i en Mercedes og et i en Opel. I det samlede regnskab var det muligt, at "stryge" det dårligste resultat.
"Jeg syntes godt om alle tre biler, men Norisring er meget krævende og meget ujævn" sagde Nigel Mansell kraftigt svedende efter løbet.
Alain Prost:" Jeg nød det i fulde drag, det er nogle fantastiske biler som minder meget om formel-biler."
De 6 superstjerner viste de mange fans (148.000!!) at de ikke har glemt at styre en racer. Selv Jody Schekter (F1 verdensmester 1979), som ikke har siddet i en racerbil i mere end 25 år (!!) var mindre end et sekund langsommere en Alain Prost pr. omgang!
"Jeg har stort set ikke siddet i en racerbil, siden jeg "stemplede ud" af Formel 1 i 1980, derfor skulle jeg lige vænne mig lidt til det igen. Alt i alt har det været en fantastisk oplevelse og det er nogle meget spændende biler, som er sjove at køre."
Der var mange spændende dueller om hurtigste tid, og føringen skiftede konstant.
Alain Prost:" Jeg er meget imponeret af mine kollegaers præstationer her på denne svære bane. Vi har haft det rigtig sjovt og vigtigst af alt: vi har støttet et godt formål."
Alain Prost vandt to af de tre løb. Emerson Fittipaldi vandt en gang og med yderligere en andenplads blev han samlet toer. Johnny Cecotto som har erfaring fra både Road Racing, Formel 1 og standartvognsracing, blev samlet treer foran Nigel Mansell, Jody Scheckter og Mick Doohan. Det bør dog lige nævnes, at det var første gang overhovedet, at Mick Doohan kørte race på fire hjul.
Emerson Fittipaldi var meget begejstret efter løbet: "Velgørenhedsløbet var en fantastisk ide og jeg er klar, hvis der igen bliver brug for min hjælp.især hvis det igen bliver i biler som disse!"
Hans Werner Aufrecht (tidligere AMG-boss og nu chef for ITR som er organisationen bag DTM):
"Jeg er meget stolt over dette succesfulde arrangement. Alle har været begejstrede, tilskuere, kørere og de teams som har klargjort bilerne. Specielt er jeg glad for, at alle seks verdensmestre var med på ideen lige fra starten og alle har deltaget uden honorar og har dermed støttet et godt formål."
Måske bliver "Rennen der Legenden" en tilbagevendende begivenhed på Norisring. Nigel Mansell:"Hvis jeg bliver inviteret næste år, så er jeg klar." Johnny Cecotto var også med på ideen:"Når det er for velgørende formål og det samtidig er sjovt, så er jeg med!"
Det er en glimrende ide, som hermed gives videre til alle løbsarrangører verden over!
Frem i skoene Peter Elgaard og lad os få Prost, Mansell og Co. i Essex-BMW, Den Blå Avis Toyota og Peugeot Sport til Grand Prix Danmark. Det kan kun blive sjovere end 6-7 bovlamme Porscher i "Scandinavian Porsche Cup". Them
Læs mere om: 17/07/05 - Norisring - DTM |