Brian Mikkelsen oplevede sin hidtil bedste weekend, da Renault Clio feltet gæstede Sturup Raceway. Brian Mikkelsen var med helt fremme hvor det gjaldt i hele weekenden. Brian Mikkelsen kvalificerede sig nr. 2 til første heat og skulle starte som nr. 1 i andet heat. I første heat havde lidt besvær da han allerede efter få meter blev ramt af en konkurrent, men kunne forsætte uden de store problemer. Per Poulsen havde da sat sig på førstepladsen som han ikke gav fra sig. Brian Mikkelsen havde dog ikke de store problemer med at følge med Per Poulsen, men efterhånden skulle han kigge lidt i bakspejlet for nu begyndte konkurrenterne at nærme sig. Andenpladsen og en tur på podiet var hjemme. Brian Mikkelsen efter Per Poulsen i første heat (Foto: Motorsporten.dk)
I andet heat startede Brian Mikkelsen fra førstepladsen, og lå der nogle omgange indtil Henrik Larsen, som var startet som nr. 10 og på fremragende vis havde kørt sig op gennem feltet, begyndte at true Brian. I forvirringen omkring overhalingen af en anden kører, lykkedes det Henrik Larsen at lave en finte så han overhalede Brian Mikkelsen. Derefter kunne Henrik Larsen ikke røres. Brian Mikkelsen kom igen på andenpladsen og endnu en tur på podiet. Brian Mikkelsen har taget starten i andet heat (Foto: Motorsporten.dk)
Det var derfor en god tur hjem fra Sverige for Brian Mikkelsen og resten af Pro-Four Racing teamet, som også fik Kasper Jensen på podiet i det første heat, lige som han også var tæt på i andet heat. Efter de to heats var Brian Mikkelsen da heller ikke sen til at takke teamet for en fantastisk godt forberedt racer som var sat perfekt op. Lidt malurt er der også, som det er også kommet fra flere andre kørere i feltet. Der bliver kørt meget tæt og til tider for hårdt, hvilket jo betyder at man bliver kørt af og evt. udgår. "Race skal afgøres på banen og ikke hos dommerne." udtaler Brian Mikkelsen, der dog ikke kunne få fjernet det store smil. Brian Mikkelsen kom til Pro-Four Racing i allersidste øjeblik til sæsonstarten, da en anden kører meldte fra. Siden er det jo gået helt fantastisk. Brian Mikkelsen kan holde sommerferie på en samlet sjetteplads i sin debutsæson i Fleggaard Renault Clio Cuppen. Dons
Læs mere om: 26/06/05 - Sturup Raceway - Clio Cup - DK |