Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

God weekend for fabriksholdet

Clio Cup - DK 
19/06/05 

Clio CupStor succes for Fleggaard-teamet
Juniløbet på FDM Jyllandsringen blev en stor succes for Team Fleggaard Racing, der vel er det nærmeste, man kommer et fabrikshold i Fleggaard Renault Clio Cup.
 

Som sædvanligt indsatte man tre biler med de to faste kørere, Tom Pedersen, Christiansfeld, og Jesper Davidsen, Søborg, og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.


(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

I den våde tidtagning viste både Tom Pedersen og Jesper Davidsen, at de begge mestrer at køre stærkt under selv svære betingelser, hvor den regerende mester satte tidtagningens to hurtigste tider, mens Tom Pedersen kom lige efter med startplaceringer som treer og toer. Modsat meteorologernes prognose for søndagen faldt der søndag ingen regn over FDM Jyllandsringen, så begge løb kunne gennemføres på tør asfalt.

I pre-finalen kom både Jesper Davidsen og Tom Pedersen godt fra start, men desværre gjorde et lille møde med en konkurrent, at Jesper Davidsen mistede sin føring på første omgang. Tom Pedersen gjorde det til gengæld flot og kørte med sejren, mens Jesper Davidsen kom ind på en respektabel fjerdeplads.

Finalen blev et meget tæt, men også fair og underholdende løb, hvor de to førende Fleggaard-kørere byttede pladser flere gange under løbet, men også her viste de sig som gode teamkammerater ved ikke at røre hinanden på trods af den tætte kørsel og det høje tempo. Henrik Larsen, Gudbjerg, deltog også i denne fight, men også han viste fair kørsel. Jesper Davidsen kørte med sejren, mens Tom Pedersen kom ind på en flot andenplads efter at have bremset sig forbi Henrik Larsen for enden af publikumslangsiden i en fin og ren manøvre.

Claus Hjort Frederiksen deltog lige knap i topstriden, men viste, at han forstår vigtigheden af at bruge sine spejle, så han ikke udløste nogen farlige eller generende situationer for de hurtigere kørere.

"Det er i øvrigt værd at bemærke og rose alle kørere i Fleggaard Renault Clio Cup for det faktum, at Safety Car'en ikke var på banen en eneste gang hen over weekenden på trods af de svære betingelser om lørdagen og den meget tætte kørsel i løbene," siger Jesper Davidsen. "Så både sportsligt og hvad angår underholdning gjorde klassen det optimalt, hvilket vi sætter stor pris på."


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 12/06/05 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  •