Til 1983 hed opskriften endnu engang Rothmans Porsche, Ickx og Bell. Meget udsædvanligt blev Ickx indblandet i en kollision med Jan Lammers allerede på anden omgang. Det efterfølgende stop for reparation af karrosseriet kostede tid, men dette er som de foregående år ét hvor fabriksholdet er urørlige og ved midnat er alle tre biler i spidsen af feltet - Ickx og Bell som treer en omgang efter. Yderligere 3 timers kørsel og holdet var tilbage på omgangshøjde. Yderligere et par timers kørsel og holdet overtog føringen fra Schuppan/Holbert/Haywood-søsterbilen, men tempoet begyndte at koste. Derek Bell gik i stå på Mulsanne, med en løs forbindelse i ledningsnettet og inden han igen var kørende var tre placeringer sat til. Jacky Ickx måtte endnu engang køre sig ud og var tilbage på andenpladsen ved middagstid, men stadig 2 omgange efter den førende bil. I de hede eftermiddagstimer blev begge omgange indhentet, mens Al Holbert i den førende bil var ved at køre i stykker. Vinderbilen åndede nærmest ud på selve målstregen, men da var Derek Bell stadig et minut efter.

I protest mod skærpede benzinbegrænsninger meldte Porsche fra til 1984 imens specielt det private Joest-hold lærte værdifulde lektioner om Le Mans. Det var således et meget åbent opgør, da Porsche vendte tilbage med Rothmans-bilerne i 1985. Jacky Ickx deltog i sit sidste Le Mans i sin sidste sæson som sportsvognskører. Efter VM-titlen for kørere i både 1982 og '83 nøjedes Ickx med at udvikle 956 og den nye til 1985 962C-model.
Ickx, der denne gang havde hans faste VM-makker Jochen Mass som medkører, startede løbet i den sædvanlige konservative stil, men i modsætning til tidligere år, var det fabriksbilerne der blev forsinket, mens de bedste private Porscher snart dominerede løbet. Ickx/Mass Porschen fik tidligt gearkasseproblemer, hvilket førte til en mængde pitstop. I dette sidste Le Mans blev der derfor ingen af tidligere tiders dramatiske kørsler op gennem feltet og resultatet blev en skuffende 10. plads i det stærke felt.

Siden 1985 har Jacky Ickx mest kørt udvalgte Rally Raids og i 1991 var han manager for Mazdas sensationelle første og hidtil eneste Le Mans-sejr. Så sent som i 1998 delte han bil med datteren Vanina Ickx i deres hjemlands eget 24 timerløb på Spa-Francorchamps og lidt historisk racing er det også blevet til.

Jacky Ickxs bedrifter på Le Mans er en afsluttet historie og set i bagspejlet, må man sige at han oftest har kørt i den bedste bil for det bedste team. Derfor kan det ikke undre at han i dag er seksdobbelt vinder, men nok så imponerende har hans evne til at omstille sig når tingene er gået galt. For en mand, der var kendt for at vælge neutral mellem gearene, og generelt køre konservativt og så alligevel køre Grand Prix når en forsinkelse skulle indhentes eller en sidste konkurrent skulle slås på målstregen. Det er langt fra altid lykkedes, men vidner om stort talent og stor professionalisme - egenskaber som han deler med vores danske håb Tom Kristensen. Med 6 sejre og 2 udgåelser har danskeren stadig sine rigtig dårlige dage til gode, hvor han for alvor får brug for at vise hans uomtvistelige karakterstyrke. Lad mig derfor slutte af med at citere selvsamme Tom K., som har sagt følgende:

"Jacky Ickx, you are the greatest!"