| I sin karriere nåede Jacky Ickx 15 Le Mans-starter fra debuten som håbefuld ungt talent i 1966, til han takkede af som én af langdistancesportens ypperste repræsentanter i 1985. I den tid vandt han 6 sejre, yderligere 3 gange blev han kaldt på podiet som toer og på nær en urepræsentativ 10. plads i sit sidste løb, udgik han i de resterende løb. Her følger Ickxs Le Mans-historie løb for løb.
Kort sagt består Jacky Ickx's 15 Le Mans-starter af tre perioder: Lærerår og de første to sejre med John Wyer-teamet og Ford V8-motorer, fulgt af et par frugtesløse Ferrari-starter, afsluttet af hele fire Porsche-triumfer, frem til hans sidste Le Mans-start i 1985.
Fra 1966-1969 startede Jacky Ickx sine første tre Le Mans-løb for Essex Wire-teamets John Wyer og holdets Ford GT40. Både '66 og '67 endte med motorhaverier, mens et brækket ben fra en formel 1-ulykke i Canadas GP ugen før kostede ham deltagelse i '68.
I tredje forsøg lykkedes det så. Ifølge det officielle resultat vandt Ickx og hans engelske makker Jackie Oliver løbet med 120 meter foran Porsche-holdet Hans Hermann/Gérard Larrousse. Starten af løbet markerede samtidig Ickx' måske største karriereøjeblik, da han i protest mod den daværende startprocedure med stående start kom af sted som 45. og sidst. Det tætte opløb taget i betragtning, var det tæt på at blive en kostbar men så meget mere effektiv protest.
Til 1970 blev Porsches fabriksindsats med bl.a. 917-modellen overdraget til Wyer, som fortsat havde Gulf som hovedsponsor. Ickx fulgte ikke med, da han i både 1969 og 1970 sluttede som toer i Formel 1-VM for Ferrari. Ickx navn blev et sjældent navn på Le Mans i første halvdel af 1970'erne.
Udstyret med én af fire fabriks-512ere startede han, sammen med Schweizeren Peter Schetty, sit mest ulykkelige Le Mans i 1970. Som sædvanligt lagde Ickx ud i konservativt tempo, men teamkammeraterne udgik som fluer og belgieren måtte køre hurtigere end ønsket allerede tidligt i løbet, for at holde de bedste Porschehold i øjesyn. Engang efter midnat gik det galt. Ickx og den førende Porsche med Jo Siffert bag rattet ankom til Fordchikanen kort før pit på samme tid. Siffert holdt sin linje og Ickx måtte undvige, men spandt af banen, havnede på en jordvold hvor bilen brød i brand. Ickx slap uskadt fra uheldet, hvilket var mere end en official gjorde. Han blev ramt af Ferrarien og væltet ned af volden og døde ulykkeligvis senere af sine kvæstelser.
Ferrari havde efterhånden store problemer i F1 og valgte bl.a. derfor at skippe de næste to Le Mans. Først i 1973 var den stejlende hingst og Jacky Ickx tilbage, denne gang i kamp mod de franske Matra V12ere. Den meget anerkendte langdistancekører Brian Redman var makker dette år, men taktikken var stadig at lade andre lege hare i starten af løbet, for så at slå til i anden halvdel af løbet.
Kampen mellem de to mærker var usædvanlig hård og jævnbyrdig, hvilket dels efterlod det øvrige felt håbløst langt efter, men også de to hold selv led under en mængde problemer og forsinkelser. Ickx og Redman førte store dele af natten, men blev ud på morgenen brat standset af en lækkende benzintank. Matra-holdet Henri Pescarolo/Gérard Larrousse skabte sig et sikkert forspring, som de senere satte til med en defekt starter. Med to timer tilbage af løbet var de to hold på omgangshøjde, men det højdramatisk opløb endte med en færdig Ferrari-motor, bare en halv time før mål.
Ferrari trak sig ud af sportsvogns-VM efter '73, så Ickx vendte først tilbage i "økonomiløbet" i 1975. Den arrangerende klub ACO havde i oliekrisens ånd indført en regel om at alle biler skulle kunne køre minimum 20 omgange mellem benzinpåfyldning. Det svarede til en forbedring på mellem 25 og 50 % i forhold til tidligere løb!
John Wyer deltog for sidste gang som teamejer, nu med biler opkaldt efter sponsoren Gulf, og Ickx fik denne gang englænderen Derek Bell som makker. Holdets eneste reelle konkurrent var søsterbilen, som tiltrak sig stort set alle teamets problemer i løbet. Ickx og Bells eneste problem var således en revnet udstødning søndag eftermiddag, men sejren blev aldrig truet.
Det var Ickx anden sejr på Le Mans, men på hjemmefronten "vandt" han noget helt andet. 16. januar blev han far til en pige, der fik navnet Vanina - hun forsvarer familieæren for tredje gang i dette års Le Mans, i den ene Rollcentre Racing-Dallara.
Vanina Ickx deltager i år for Rollcenter Racing i en Dallara Judd sammen med Lammers og Julian, de skal starte løbet fra 9. pladsen.
(Foto: Claude Foubert - infoscourse.org)
Jesper O. Hansen
Læs mere om:
19/06/05 - Le Mans - Le Mans |
Søndag eftermiddag kl. 16 ved vi om Tom Kristensen detroniserer Le Mans-æresborger Jacky Ickx fra tronen som konge af det legendariske 24 timerløb. De to deler indtil nu rekorden med 6 sejre, men i hver sin epoke og mens danskerens triumfer stadig er frisk i hukommelsen, følger derfor en opsummering af hans belgiske rivals bedrifter i les vingt quatre heures de Mans.
