Da Renault ikke fik points i Canada, var chancen der for de følgende teams for at hente ind på Renault, det lykkedes da - til en vis grad. For nogen kunne udbyttet have været bedre. Nu skal der køres på en delvis ovalbane. Det giver andre udfordringer især når det gælder dæk og setup. Belastningen kan være enorm på denne bane. Nu skal det vise sig hvem der har forberedt sig bedst på denne udfordring. Renault: Renault har lidt at revanchere fra Canada. Hydrauliske problemer satte Fisichella ud af løbet, mens Alonso selv sørgede for at det blev til nul point for ham og teamet. Nu skal der igen points på kontoen. Teamet vil ændre lidt på aerodynamikken, og som vanligt på Indianapolis, bliver det i højt grad et kompromis når bilerne skal have foretaget deres setup. Der køres meget stærkt på langsiden, mens der i inderkredsen er meget langsomme sving. Kørerne glæder sig til løbet, som er udfordrende. Fisichella påpeger at inderkredsen kan være meget glat, der et sted hvor der ikke normalt køres. Alonso vil helst have en bil med mindre downforce, men erkender at det vil give problemer i inderkredsen. Renault kommer med friske analyser af defekten på Fisichellas bil, og problemet skulle efter al sandsynlighed være løst. Fisichellas uheldskvote må da snart være opbrugt. Ikke noget at sige til at han er frustreret når han udgår pga. defekt. Teamets vanlige reservekører er ikke med i USA. Franck Montagny har fået fri til at køre Le Mans, og det betyder at Heikki Kovalainen overtager denne rolle i dette løb. Han kommer dog efter al sandsynlighed ikke på banen, men han er med. McLaren: Kimi Raikkonen er på jagt efter sæsonens fjerde sejr. Den kan meget vel komme i USA. Det gælder dog også for McLaren at få Montoya til at score nogle flere points i stedet for at han laver alle sine narrestreger. Kimi Raikkonen går meget op i hvad der kan ske på og omkring banen. Vejret kan skifte på de kanter, ret så drastisk endda, og det kan få betydning for dækvalg bl.a. Og selvfølgelig vil han gerne vinde igen. Montoya har i de seneste dage beklaget sig over at føler sig hårdt dømt når han "kommer til" at overtræde reglerne. Var det så bare en enkelt gang han gjorde det, men det er just tilfældet med Montoya. Glemmer vi hans beklagelser, så er han faktisk den anden kører i feltet, der har vundet Indy 500. JV er den anden. Pedro de la Rosa mener at teamet vil køre med stort set samme downforce indstilling som i Canada. Martin Whitmarsh håber på at Montoya kan og vil vise samme indstilling som i Canada, hvor han jo førte inden det berømte røde lys blev overset. Toyota: Trulli får noget at forsvare i den kommende weekend. Hans tredjeplads er nu alvorligt truet af brødrene Schumacher, Mark Webber og Barrichello. Og mon ikke han vil gøre sit til at forsvare denne position. Ralf Schumacher skal helst have sit uheld på banen sidste år ud af hovedet. Det kostede - hvis nogle skulle have glemt det - et dobbelt brud i ryggen. Nøgleordene hos Toyota vil være masser af fart på langsiden, og et godt mekanisk grip i inderkredsen. Kan man opnå det, er der stor mulighed for gode points. Den ansvarlige for Toyota motorerne, Luca Marmorini, er lidt bekymret for motorerne. De har været meget pålidelige i denne sæson, men nu skal der køres for fuld gas i op mod 25 sekunder på langsiden som er noget af det absolut længste i Formel 1. Det giver lidt panderynker hos Marmorini, men han er optimistisk. Simulationer har vist at motorerne skulle kunne klare opgaven. Toyota har dog altid klaret sig hæderligt på banen, så optimismen er absolut i behold i teamet. Williams Kørerne glæder sig til gensynet med banen, især Nick Heidfeld der af en eller anden grund, altid har gjort det godt netop her. Kørerne er enige om at banen ikke er den sværeste bane at køre på, men alligevel udfordrende. Mon ikke Mario Theissen og kollegaerne hos BMW har lært et eller andet af GP'et i Canada? Især noget med køling. Positivt for teamet er det dog at begge kørere har nye motorer denne gang. Det har vist sig at BMW motoren i motorens andet løb, virkelig virker brugt efter ca. halvdelen af løbet. Det gælder derfor BMW om at gøre en god figur her. USA er mærkets absolut største marked. Teamet vil gerne køre med mindre downforce, men skal tage hensyn til inderkredsen, som er temmelig langsom. Mekanisk grip og absolut kontrol over tracktion kontrollen er elementer man vil arbejde meget med når fredagens træninger køres. Man vil ligeledes også se hvad der sker med dækkene under træningen. Det er første gang der køres på ovalen med det nye dækreglement, så der er nogle lidt ukendte faktorer der skal tages højde for. Ferrari: Det var en form for forløsning som Ferrari oplevede i Canada, med de to podieplaceringer. En følelse af at være med igen hvor der er sjovt at være, er ikke at kimse af. Hele teamet har garanteret også nydt det, men er sikkert blevet mindet om at der stadig er lang vej endnu. Ser man på resultaterne for de sidste to GP'er, så er det faktisk Ferrari der har scoret flest points sammenlignet med de nærmeste rivaler. Stabiliteten er tilsyneladende ved at indfinde sig, nu mangler teamet bare sejren(e). Det gode resultat i Canada, har også løftet stemningen blandt kørerne som ellers ikke har været den allerbedste. Teamet har som vanligt arbejdet hårdt hjemme i Italien på flere fronter, og mon ikke at der kommer lidt nyt på bilerne også til dette løb? Bridgestone har via datterfirmaet Firestone, hentet gode data om dækkenes opbygning til brug på den stejle højresvingskurve på Indianapolis Motor Speedway. Man kan godt forvente at Ferrari vil begynde at banke på hos de andre for alvor. Kommer det denne gang? Dons
Læs mere om: 19/06/05 - Indianapolis Motor Speedway - Formel 1 - FIA F1 |