Canadas GP - Dæk preview |
Formel 1 08/06/05
|
|
Dækkene har været en del omtalt i den seneste tid - startende med nogle uheld på Paul Ricard. Senest har Max Mosley sendt opfordringer til begge dækfabrikanter. |
|
Dækkene har været blandet ind i sikkerhedsspørgsmålet i den senere tid. Bl.a. pga. flere ulykker under test, og senest Kimi Raikkonens uheldige exit på Nürburgring. Dog var der her tale om en kørerfejl og en diskutabel beslutning i teamet. Max Mosley har udsendt opfordringer til begge dækfabrikanter om ikke at gå på kompromis med sikkerheden. Bl.a. med henvisning til at i langt den største periode i Formel 1, har man kørt med et sæt dæk pr. GP. Circuit Gilles Villeneuve i Montreal byder på ny asfalt til dette GP, og mon ikke at begge dækfabrikanter ligeledes har nogle nye dæk klar til deres teams. Især Bridgestone. Michelin: Michelin advarer deres teams om ikke at spare på tracktion kontrollen. Man kører meget stærkt på denne bane, men man har også nogle sving der er meget skarpe og derfor skal køres langsomt. Det betyder at der bliver megen acceleration ud af sving. Og netop acceleration slider meget på dækkene. Meget logisk er bagdækkene derfor meget udsatte. Michelin har lavet et dæk hvis sider er lavet mere stive for at undgå en unaturlig stor belastning. Michelins teknikere har været på banen og målt adskillige ting. Ifølge Michelin har der overhovedet ikke vært kørt race på banen siden den nye asfalt er blevet lagt. Det betyder også at der ingen erfaring er i forhold til bl.a. dækslid på den nye asfalt. En faktor som Michelin nævner, er kemikalier. En ny asfalt udskiller - afhængig af varmen - nogle kemikalier i større eller mindre grad. Man er meget usikker på hvordan det vil påvirke dækkene. Det eneste man forventer, dog uden at være sikker, er at dæksliddet sandsynligvis vil være mindre end i foregående år med den gamle asfalt. Hvilke compounds man vil tilbyde, ja det holder man tæt ind til kroppen. Bridgestone: Bridgestone og Ferrari forsætter med at udvikle Bridgestone dækkene på allerhøjeste blus. Test, test og test er nøgleordene. Et af problemerne i denne sæson hidtil har været, at det har knebet med at få varme i dækkene til den hurtige kvalifikationsomgang. Det går meget bedre over distancen. Den dårlige kvalifikation, har været en af de hindringer der har besværliggjort at Ferrari ikke har fået succes i år. Men på Nürburgring kunne man ane at de to partnere er ved at nærme sig nogle forbedringer der virker. Spørgsmålet er så nu om man er nået yderligere frem i udviklingen. Circuit Gilles Villeneuve er lidt mere anderledes end andre baner. Her kan man tillade sig at køre med mindre downforce end mange andre steder. Dog skal man stadig tage højde for de mange snævre sving som banen også består af. Bridgestone forventer at vil bruge dæk med en compound i den bløde del af skalaen. Hvor bløde de bliver, er ikke helt fastlagt, og Bridgestone vil slet ikke oplyse andet end at de bliver mere bløde end hidtil - måske lige med undtagelse af Monaco. Men Bridgestone er lidt mere optimistiske i deres udtalelser denne gang, så måske er der bedre dæk på vej til Ferrari, Jordan og Minardi denne gang. Det ser vi søndag aften dansk tid. Dons
Læs mere om: 12/06/05 - Gilles Villeneuve - Formel 1 - FIA F1 |
|
| |