Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Det startede flot, men sluttede skidt

Clio Cup - DK 
31/05/05 

Clio CupSpecial Saloon Festivalen på Ring Djursland, blev noget af en blandet fornøjelse for Clio Cup køreren Jesper Ternvalt, der denne weekend stillede på Special Saloon Car gruppe 1 klassen.
 

Jesper havde tilmeldt sig weekendens løb for at få noget mere træning i hans Clio Cup racer, samt for at få mere tid til at eksperimentere med bilens setup.

Det blev der rig mulighed for i forbindelse med Special Saloon Festivalen, da netop SSC klasserne kørte dobbelt program, dermed fik Jesper hele fire tidtagninger, samt ikke mindst fire løb.


Jesper Ternvalt høstede meget erfaring, samt gode placeringer, på Ring Djursland denne weekend.
(Foto: Motorsporten.dk)

De to første tidtagninger blev kørt lørdag, her placerede Jesper sig som henholdsvis nummer 5 og 7 ud af de 24 kørere der stillede op i Special Saloon Car gruppe 1.
De fine startplaceringer til lørdagens to 13 omgange lange løb, blev udnyttet maksimalt og Jesper kunne krydse målstregen med placeringerne som nummer 4 begge gange.

Igen søndag var der to tidtagninger, her kørte Jesper 6. hurtigste tid begge gange, så endnu en gang var der gode udgangspunkter til dagens to løb.

Søndagens første løb blev kørt lige over middag, og det var denne gang på 16 omgange, og da de var tilbagelagt var Jesper på 5. pladsen.

Det sidste løb var igen et sprintløb på 13 omgange, som blev kørt sidst på eftermiddagen, og det var her det sjove sluttede.
Da starten gik, fik Jesper en kanon start, og fik sig manøvreret helt op på siden at køreren lige foran ham, men en BMW kører bagved var ikke helt så vågen, så han tordnede lige op bag i Jesper's Clio racer, og sendte både den og ham selv ud i sandfanget og autoværnet - dermed var løbet slut for dem begge allerede inden det kom rigtigt i gang.


Det blev en kedelig afslutning på weekende, da køreren bag Jesper Ternvalt 'sov' da starten gik.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Denne weekend har givet mig et stort udbytte, dels som test, men da bestemt også målt i løbserfaring, og så var det helt rart at kunne være med helt oppe foran" - udtaler Jesper Ternvalt - "mine tider lå meget tæt på de to andre Clio'er der deltog, så jeg er meget tilfreds med weekendens resultater, blot ærgerligt at en fejl fra en anden kører skulle tage mig ud af det sidste løb." Det var en trist afslutning, på en ellers rigtig god weekend, hvor det var blevet til megen kørsel, en masse erfaring, samt nogle flotte placeringer.
Der forestår nu en stor del arbejde med at få Clio raceren klar til det næste løb, som køres på Jyllands-Ringen den 11. og 12. juni, inden da skal der blandt andet skiftes en skæv forbro, rette lidt buler ligesom Clio'em også må en tur forbi maleren.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 29/05/05 - Ring Djursland - Special Saloon
  •