Uanset udfaldet af både denne og morgendagens kvalifikationer, så er der en kører der helt sikkert skal kæmpe lidt hårdere for sin placering. Det er Toyota køreren Ralf Schumacher, der efter torsdagens frie træninger blev idømt en tidsstraf for at have benyttet et forkert fordæk på sin racer. Dette betyder at Ralf Schumacher får lagt 0,5 sekund til sin samlede kvalifikationstid.
Samme Ralf Schumacher var i formiddag indblandet i et sammenstød i den 4. fri træning, hvor han kolliderede med David Coulthard og Jacques Villeneuve fra henholdsvis Red Bull og Sauber teamet.
I forbindelse med dette uheld, blev Ralf's bil meget beskadiget, og det er sandsynligt at må stille op i reservebilen til denne kvalifikation.
Det forlyder i øvrigt fra Monaco, at denne weekend bliver den sidste hvor der køres to kvalifikationsrunder, hvor tider så lægges sammen, og ud fra denne samlede tid genereres startgridden.
Fra og med næste løb - Europas Grand Prix på Nürburgring i Tyskland - så vil der kun være en kvalifikationsrunde, og den køres lørdag eftermiddag.
Vejret i Monaco her op til den første kvalifikation er tørt og solrigt, og temperaturene ligger mellem 20 og 22 C.
1. kvalifikation:
For de første 15 kørere i Formel 1 feltet gik denne kvalifikation uden den store dramatik, men så kom Ralf Schumacher på banen, og under hans hurtige omgang spandt han ind i barrieren i Tabac svinget - hans andet store uheld i dag - både front og bagpartiet blev revet af Toyota raceren, men heldigvis slap Ralf igen uden skader.
Kvalifikationen blev straks stoppet, for at man kunne komme til at rydde op efter tyskerens uheld, men for de næste kørere kan uheldet godt gå hen og koste dem lidt tid, da der nu er både olie, vand og meget støv op banen i Tabac kurven.
Som de første kører efter afbrydelsen er det Toyota teamkollegaen Jarno Trulli der er på banen, og han kører 7. hurtigste tid.
Så er det Fernando Alonso, og han kører sin Renault racer ind på 1. pladsen, og han følges af Kimi Raikkonen som overtager 1. pladsen i hans McLaren racer.
Tiderne fra 1. kvalifikation:
|
Plac. | Kører | Team | Tid |
|
1 | Kimi Raikkonen | McLaren | 1:13,644 |
2 | Fernando Alonso | Renault | 1:14,125 |
3 | Mark Webber | Williams | 1:14,584 |
|
4 | Giancarlo Fisichella | Renaulr | 1:14,783 |
5 | Juan Pablo Montoya | McLaren | 1:14,858 |
6 | Nick Heidfeld | Williams | 1:15,128 |
|
7 | Jarno Trulli | Toyota | 1:15,189 |
8 | David Coulthard | Red Bull | 1:15,329 |
9 | Jacques Villeneuve | Sauber | 1:15,921 |
|
10 | Rubens Barrichello | Ferrari | 1:16,142 |
11 | Michael Schumacher | Ferrari | 1:16,186 |
12 | Felipe Massa | Sauber | 1:16,218 |
|
13 | Vintrantonio Liuzzi | Red Bull | 1:16,817 |
14 | Patrick Friesacher | Minardi | 1:18,574 |
15 | Christijan Albers | Minardi | 1:19,229 |
|
16 | Tiago Monteiro | Jordan | 1:19,408 |
17 | Narain Karthikeyan | Jordan | 1:19,474 |
18 | Ralf Schumacher | Toyota | no time |
|
Disse tider skal så lægges sammen med tiderne fra 2. kvalifikation som køres i morgen formiddag, og først herefter ved vi hvordan startgridden vil forme sig.
Status efter 1. kvalifikation:
Kun tre mærker er repræsenteret i top 6 i feltet, og her er det med McLaren køreren Kimi Raikkonen forrest, Raikkonen's tid var på 1:13,644 hvilket var 0,341 sekund hurtigere end sidste års rekordpoletid sat af Michael Schumacher - altså ny pole rekord til finnen.
Raikkonens teamkollega i McLaren teamet, Juan Pablo Montoya sluttede med 5. hurtigste tid.
Næsthurtigste kører var Fernando Alonso fra Renault teamet, han var 'hele' 0,481 sekund langsommere end Raikkonen, og i Formel er det en 'menneskealder'. Lige bag sig har Alonso sin teammate Giancarlo Fisichella yderligere et halvt sekund efter.
På 3. pladsen kom hurtigste Williams kører, og det er Mark Webber som vi tit ser med fremme i kvalifikationerne, Nick Heidfeld i den anden Williams racer er på 6. pladsen.
Der må herske stor skuffelse i Ferrari lejren i øjeblikket, de to kørere er cirka 2,5 sekund fra Raikkonen's tid, og her er det til en forandring Rubens Barrichello der er foran Michael Schumacher - de er placeret på henholdsvis 10. og 11. pladserne.
Kun de tre først kørere er indefor det første sekund, og kun de fem næste er inden for det andet sekund, så der er meget stor sprednig på feltet efter denne kvalifikationsrunde, og sandsynligheden for at der bliver rokeret meget rundt på det i morgendagens kvalifikation er derfor beskeden. Hr. Nielsen
Læs mere om: 22/05/05 - Monte Carlo - Formel 1 - FIA F1 |