Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Udfordringer for Team Lund

Danish
Touringcar
Challenge 

20/05/05 

Renault-køreren måtte køre pre-finalen på bremsen
For Team Lund - Denso Motorsport blev Padborg Open en meget weekend med både glæder og skuffelser. Og ikke mindst udfordringer. Glæderne kom allerede i lørdagens tidtagning.
 

"Mit mål var et komme med i Super Pole, men jeg er godt tilfreds med tidtagningen," siger Kim Lund, Silkeborg, som kvalificerede sig til en startplacering som nummer 20 til pre-finalen. "Med udsættere fra motoren forårsaget af for lidt benzin i tanken - et vægtreduktionsforsøg - kørte jeg hurtigere end nogensinde på denne bane."


(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Til pre-finalen lavede den tidligere Road Racing-kører en rigtig god start, avancerede adskillige pladser, men blev så involveret i et sammenstød, der betød, at den sort-gule Renault Megane fik fronten trykket, hvilket også beskadigede indsugningssystemet og gasspjældet.

"Efter sammenkørsel med Gunnar Kristensen, hvor gassen satte sig fast ved fuld gas, måtte jeg køre hele løbet på bremsen," fortæller Kim Lund. "Det var en af de største udfordringer, jeg længe har prøvet, bremserne kogte i den sidste halvdel af løbet, så bremsepedalen skulle pumpes ved alle indbremsninger."

I finalen gik det langt hen ad vejen også godt for Kim Lund, men til sidst havnede han udenfor banen.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Jeg var virkeligt tændt i starten af andet heat, og havde nogle gode kampe med Jason Watt og Michael Carlsen," siger han. "Det var ærgerligt, at en indbremsning i olie for enden af langsiden samt to uberettigede påkørsler fra et par overophedede kolleger satte en stopper for vores hidtil bedste placering."


(Foto: Motorsporten.dk)

Padborg Open endte derfor med mange buler for Team Lund - Denso Motorsport. "Vi må nu hjem og undersøge skadernes omgang," siger teamchef Jesper Lund.


Læs mere om:
  • 15/05/05 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge
  •