Dansk gennembrud i Portugal! |
ERC 18/05/05
|
|
Den kun 17-årige Morten Jespersen fik sit internationale gennembrud i Portugal i weekenden, da han kørte ind på 2. pladsen i 2. afdeling af EM serien, som blev kørt på Lousada banen. Vandt gjore den suveræne hollænder Ron Snoeck. |
|
I 1. heat blev Morten påkørt men gav sig ikke og kunne køre ind i 6. bedste tid. De to næste heat kørte Morten på 3. bedste tid og så var A-finale pladsen sikret.
Morten startede i 4. position i A-finalen med Snoeck på pole og med tjekken Jaroslav Kalný og potugiseren Octávio Nogueira på de næste pladser.
I første sving efter starten kører Jaroslav Kalný ind i siden på Octávio Nogueira og skubber ham ud af sporet. Det udnytter Morten som på ydersiden kører forbi dem begge. Octávio Nogueira udgår fra finalen og Jaroslav Kalný får en advarsel får påkørslen.
Derefter jagter Jaroslav Kalný Morten Jespersen, men kan ikke finde et hul til at komme forbi.
Den anerkendte rallycross-journalist Eddi Laumanns skriver om Mortens indsats:
"Danskeren Morten Jespersen, søn af ex-Rallycrosser Finn Jespersen, fik folk at gøre store øjne i Portugal. Den unge knægt kastede ex-Ronny Larsson Peugeot'en, rundt på banen som en gammel rutineret kører og kunne snyde selv den rutinerede Jaroslav Kalný og blev til sidst to'er."
Morten ligger nu på en samlet 3. plads i mesterskabet. Næste EM løb køres i Østrig den 5. juni.
Rallycross Club Danmark Tonny Jacobsen Læs mere om: Morten Jespersen |
|
| |