Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Tom K gamblede forkert i regnen

DTM 
14/05/05 

DTMTom Kristensen kørte sig under svære betingelser ind på en startplacering som nummer seks til morgendagens DTM-løb på Spa-banen i Belgien.
 

Som sædvanlig var danskeren ikke heldig i Supe Pole, hvor grus fra Jean Alesis og Jamie Greens afkørsler spolerede mulighederne for en bedre tid på den regnvåde bane.

"Jeg kunne dog under ingen omstændigheder have hentet Pole, dertil var min Audi A4 for nervøs. Det gik glimrende i kvalifikationen, hvor jeg blev treer, og med to Opel'er foran mig troede jeg virkelig på, at jeg kunne slutte i top i Super Pole. Desværre havde jeg ikke samme greb i bilen som under kvalen, og det hjalp ikke, at jeg efter nogle dårlige splittider forsøgte at køre mere aggressivt til sidst. Helt galt gik det under indkøringsomgangen tilbage til pitten, hvor jeg forsøgte at køre igennem for at se, om bilen blev bedre efter nogle omgange. Jeg røg af, heldigvis uden at beskadige bilen. Desværre betød det, at Fässler og Aiello fik afbrudt deres omgange og måtte tage et nyt forsøg. For Fässler var det vist godt nok efter en dårlig første splittid, men det er ikke til at vide, om Aiello kunne have gjort det bedre i sit første forsøg, hvor han lå til en placering ved siden af Mika Hakkinen i front," beklager Tom Kristensen, der har en logisk forklaring på sine problemer.
"Nogle i teamet mente, det var en god ide at varme dækkene en smule før Super Pole, men det har jeg siden erfaret, ikke er nogen god ide med regndæk. Surt, men så har jeg lært noget nyt igen," forklarer Kristensen.

Løbet i morgen ser ud til at skulle foregå i tørvejr, og det betyder endnu flere ukendte faktorer for Audi og Tom K.
"Vi har kun en enkelt session fra fredagens træning at bruge informationer fra, og da var vi midt i et program, der skulle have givet flere informationer senere på dagen. Nu må vi famle lidt i blinde efter den optimale opsætning, så som sædvanlig er det svært at forudsige, hvad der vil ske i løbet. Hakkinen ser dog godt ud i front. Han kender banen fra Formel 1, og selv med 20 kilo ekstra er Mercedeserne stærke. Da jeg var hurtigere end min teamkammerat Allan McNish, får jeg atter lov til at bestemme pitstop-strategien, men den er umulig at lægge, før vi kender bilens opførsel i morgen," siger Kristensen.

PlKørerTeamTidDiff
1.Mika HakkinenSport Edition AMG-Mercedes2:32.729
2.Mattias EkstromAudi Sport Team Abt Sportsline2:33.292+ 0.563
3.Christian AbtAudi Sport Team Joest Racing2:33.991+ 1.262
4.Marcel FasslerGMAC Team OPC2:34.121+ 1.392
5.Pierre KafferAudi Sport Team Joest Racing2:34.304+ 1.575
6.Tom KristensenAudi Sport Team Abt2:34.870+ 2.141
7.Laurent AielloTeam OPC2:35.844+ 3.115
8.Jean AlesiAMG-Mercedes2:36.884+ 4.155
9.Jamie GreenSalzgitter AMG-Mercedes2:41.078+ 8.349
10.Gary PaffettDaimlerChrysler Bank AMGIngen tid

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 15/05/05 - Spa-Francorchamps - DTM
  •