Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Spaniens GP - Teams preview - bunden

Formel 1 
05/05/05 

Flere teams blandt de nederste fem, kommer med et helt andet udgangspunkt til det spanske GP end hidtil i denne sæson.
 

Nu er der kun to teams uden point blandt de nederste fem teams. BAR har fået gang i pointscoringen, Jacques Villeneuve er begyndt at røre på sig, mens Red Bull trods points i alle løb hidtil, er røget ned ad listen. Minardi har endelig fået testet deres nye bil, mens Jordan ikke har gjort det store væsen af sig endnu.

Red Bull:
Efter en fantastisk start på sæsonen er Red Bull gledet lidt ned i tabellen. Teamet har været på Jerez hvor teamet arbejdede på at udvikle raceren. Teamet håber meget på at kunne vende tilbage til pointene, selvom de erkender at kampen er blevet mere intens. Banen kender de godt - især David Coulthard, der har en speciel følelse for banen: det var her han i 1994 debuterede for Williams efter Ayrton Sennas død.

BAR:
BAR har endelig fået points, men er det begyndelsen til enden - i hvert fald for en periode i denne sæson? Afgørelsen i en sag rejst mod teamet bliver først afgjort efter at dette er skrevet. Ser vi bort fra det, så har teamet forberedt sig på det spanske GP som intet var hændt. Der er testet og flere nye ting er blevet afprøvet - bl.a. på Mugello i Italien, og hvor der er sat nogle rigtig gode tider, så noget tyder på at teamet er på rette vej. På Mugello har teamet testet dæk, motorer og aerodynamik og sat de hurtigste testtider to dage i træk. Gode tegn, men er det nok i Spanien? Begge kørere er begejstrede for Circuit de Catalunya, hvor man i de hurtige sving kommer over 250 km/t og trækker ikke mindre 4,5 G. Det er nu at BAR skal vise om man forsat er på rette vej, eller om San Marinos GP blot var et enkelt lille lyspunkt. Teamet er dog for tiden i vælten for deres opførsel på Imola, og kan måske slet ikke være at finde i Barcelona, hvis de som FIA ønsker det bliver smidt ud af Formel 1!

Sauber:
Jacques Villeneuve har endelig fået gang i bilen, og får nu også større støtte fra teamet. Det er hvad Peter Sauber har meddelt offentligheden. JV har måske nogle inputs som teamet vil lytte til nu. Teamet har senest testet på Fiorano, hvor man har testet videre på den nye bagvinge som blev anvendt første gang på Imola. Til det spanske GP fokuserer man på det mekaniske setup da banen har mange forskellige typer sving. Man er meget opmærksom på at banen ændrer rigtig meget karakteristik hvis temperaturen skifter. Det giver ekstra arbejde til ingeniørerne. Meget fokus vil derfor være om fredagen hvor man også skal beslutte sig endeligt for hvilket dæk man vil anvende. Der spores en begrænset optimisme hos Sauber, nok mest hos JV der endelig er kommet rigtig i gang, også internt i teamet.

Jordan:
Jordan har ikke vist noget særligt i år, og vil sandsynligvis heller ikke gøre det i Spanien. Dertil sker der for lidt. Men siden San Marinos GP har man fået testet på Silverstone, bl.a. har man været med i dæktest for Bridgestone. Man har også testet en ny gearkasse, der er dog ikke klarhed om teamet vil anvende den i Spanien, eller om den kommer på et senere tidspunkt. Lidt aerodynamiske forbedringer kommer der også på Jordan raceren. For begge kørerne gælder det at de kommer til en bane denne gang, som de kender. Karthikeyan dog kun fra test, men han kender nu forløbet af banen. Man kan dog nok forvente at det trods kendskab til banen, godt kan blive en udfordring for hele teamet.

Minardi:
Minardi har endelig fået gennemført en test af den nye PS05. Det har givet ekstra arbejde til ingeniørerne, men mon ikke at man har fundet en del ting der skulle rettes. Kørerne mener i hvert fald at der er masser af muligheder i den nye bil, som fik sin debut på Imola uden at have været testet andet end beskedne 50 km. Der er forhåbninger om at de næste par GP'er vil vise at bilen er væsentligt bedre end de seneste foregående modeller. Mon ikke Minardi med bedre mener mere fart? Det var ikke at se at bilen havde fået de nye Cosworth motorer på Imola. Men oven i al det negative, er det netop kommet frem at Minardi har forlænget deres aftale med Cosworth for 2006, samt at der er lavet en option på forlængelse i 2007 også. Nu skal de "bare" have bilen til at fungere.

Dons

Læs mere om:
  • 08/05/05 - Circuit de Catalunya - Formel 1 - FIA F1
  •