Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Gruppe N sejr ved DM 1

DM Rally 
05/05/05 

Gruppe N sejr til Subaru Rally Team Danmark ved DM 1 i weekenden
Karl-Åge Jensen og Hans Marx fik ikke just en drømme start i LUK Rally Himmerland i weekenden. En løsreven slange skabte manglende turbotryk og kostede 26 sekunders tidstab på dagens første hastighedsprøve.
 

Karl-Åge kæmpede hele dagen for at få indhentet de tabte sekunder, det lykkedes også stort set at kappe sekunder af på hver eneste prøve til den førende Ib Kragh men dog 6 sekunder for lidt da målstregen blev passeret i Nysum.


(Foto: Subaru Rally Team Danmark)

"Før sidste hastighedsprøve som var Nysum rally cross prøven 4. gang var vi 6 sekunder efter og de 3 gange vi tidligere havde kørt den var det med en tid 3-4 sekunder hurtigere end Ib Kragh, så vi skulle slå ham med 7 sekunder for at vi fik 1. pladsen. Der var kun en ting at gøre, satse alt og vi fik også en tid der var 2 sekunder hurtigere vores hidtil bedste, men idet vi passerer målstregen sidelæns i fuld attack flytter vi i en hoffmannklods med tidtagningsudstyr, så det ikke virker på de efterfølgende konkurrenter. Ærgerligt at løbsledelsen havde glemt der skal være back-up med manuel tidtagning, nu blev det i stedet kaos og den spændende afslutning fusede ud. Men den beslutning man tog, var den sportslig mest fair, når det udviklede sig som det gjorde" udtalte en tilfreds Karl-Åge Jensen med 15 DM point på kontoen efter afgørelsen var truffet.


(Foto: Subaru Rally Team Danmark)

Efter en dag præget af ændret tidsplan og hastighedsprøver, tekniske problemer endte Karl-Åge Jensen og Hans Marx med en sejr i klasse N4 og en 2. plads i generalklassementet.


(Foto: Subaru Rally Team Danmark)

Øjensynligt havde Subaruens gearkasse fået beskadiget et tandhjul på prøve 1, men teamet valgte at fortsætte i håb om at den holdt hele løbet igennem, og det gjorde den så glædeligvis også. Såfremt reservedelene når frem, kører Christian Jensen rallysprintet i Ringkøbing på torsdag i Subaruen.

Subaru Rally Team Danmark


Læs mere om:
  • 30/04/05 - Hobro - DM Rally
  •