Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Bedre held for Tom K i år på Lausitz?

DTM 
28/04/05 

DTMEfter et katastrofalt løb i 2004 håber Tom Kristensen på bedre held i år, når DTM-feltet i weekenden rammer Lausitzring.
 

"Sidste år fik jeg taget de to hurtigste tider i kvalifikationen, fordi de var sat under perioder med gule flag, men på grund af regnvejr stod alle af til højre og venstre for mig, så jeg kunne intet gøre. Derfor startede jeg helt nede fra en placering som nummer 18, og i løbet fik jeg en Stop & Go-straf, fordi en af mine mekanikere fik en finger i klemme i et baghjul, da bilen blev sænket på gridden. Derfor måtte bilen hæves igen, og så overskred vi tidsgrænsen for, hvornår alle fire hjul skulle stå på jorden! På den baggrund var en 10.-plads ikke så dårlig, men derfor har jeg nu alligevel klare forhåbninger om at ende i pointene denne gang," siger Tom K.

Siden Hockenheim har Audi arbejdet meget med balancen på den nye A4-model, så den bedre kan bevare grebet på bagdækkene. Det bliver vitalt i forhold til Lausitzrings mange hurtige sving, hvor det er vigtigt at få traction og dermed en god udgangsfart.

Banen er en af Europas mest moderne og ligger blot 130 km syd for Berlin ned mod Dresden. I dette område lå der tidligere et væld af kulminer, men nu er ikke færre end 570 hektar inddraget til Lausitzring, der blev indviet i begyndelsen af dette årtusinde.

Pole Position 2004:
Christijan Albers (Mercedes), 1.45,026 Min.

Banerekord:
Bernd Schneider (Mercedes), 1.39,469 Min. (2004)

Vindere:
2001: Peter Dumbreck (Mercedes)
2002: Bernd Schneider (Mercedes)
2003: Bernd Schneider (Mercedes)
2004: Mattias Ekström (Audi)

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 01/05/05 - Lausitzring - DTM
  •