Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Audi vil slå igen!

DTM 
27/04/05 

DTMAnden runde venter på Lausitzring
DTM-feltet er igen klar til en ny kamp - denne gang står kamppladsen på Lausitzring, 130 km. syd for Berlin.
 

At dømme på årets første løb på Hockenheim er der tæt race i vente på det store tyske motorsports-kompleks. Audi har arbejdet hårdt på at få genopbygget Tom Kristensens racer, der ikke var helt uden skrammer efter uheldet i første sving med blandt andet Laurent Aiello. Teamet har også analyseret de data som der kom frem ved løbet, og det har især handlet om at finde frem til et bedre set-up i løbet, hvor Audi'erne tydeligvis mistede pusten.

Banen som bliver anvendt i år kræver også en forudgående analyse - den er blevet forkortet med godt 1 km. i forhold til den bane der blev kørt på sidste år. Dermed bliver løbet i stedet kørt over 42 omgange på den nye 3,4 km. lange bane - og så kan tilskuerne se lidt mere til racerne...

Et par kommentarer fra Audi-kørerne:

Mattias Ekström
"Nu er ordet: hævn! EuroSpeedway er den bane hvor jeg har haft mest succes, og indtil nu har jeg i min DTM-karriere startet der fire gange og været på podiet hver gang. Sidste års løb var et af de bedste vi har givet til DTM-tilskuerne."

Tom Kristensen
"Den nye Audi var allerede hurtig på Hockenheim. Alle arbejder hårdt for at den bliver endnu hurtigere på EuroSpeedway. Jeg ser frem til løbet, især det nye bane-layout. Hockenheim gik ikke helt efter planen, så det næste løb kan ikke komme hurtigt nok."


Martin Tomczyk og de øvrige Audi-kørere har nu haft tid til at studere data fra Hockenheim
(Foto: Audi Sportpress)

Christian Abt
"Jeg tror det nye bane layout vil passe til vores biler. Der er ikke så mange strækninger mere, og det er derfor vi bør være bedre end sidste år. Vi har en god chance for at være med fremme, og jeg håber selvfølgelig at gentage mit gode resultat fra Hockenheim."

Benji

Læs mere om:
  • 01/05/05 - Lausitzring - DTM
  •