Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans Endurance Series

Spa Francorchamps - warmup

LMES 
17/04/05 

Trioen Bouillon, Collard og Comas var de hurtigste kørere i morgenens warmup på Spa Francorchamps banen i Belgien.
 

Modsat Formel 3 racerne der aflyste deres kørsler i dag på grund af tåge, så gennemførte Le Mans Endurance Series kørerne deres warmup, og her var det Bouillon, Collard og Comas fra Pescarolo Sport der med tiden 2:25,464 satte hurtigste tid i deres Pescarolo C60.
0,745 sekund derefter kom Creation Autosportif kørerne Minassian, Campel Walter og Wakisaka i DBA 03S Judd raceren - den tidligere Team Den Blå Avis racer.

Hurtigst blandt danskerne var Jan Magnussen og Jens Reno Møller, der sammen med Keen stiller op i en Lister Storm LMP for Lister Racing, de placerede sig på 8. pladsen - 7,653 sekund efter Pescarolo'en.
Zytek Motorsport kørerne John Nielsen, Casper Elgaard og Shimoda sluttede på 11. pladsen med deres Zytek 04s - de var 10,707 sekunder fra Bouillon, Collard og Comas.

Juan Barazi der denne weekend deler en IN" Racing Porsche 996 GT3 RSR med Vergers stoppede uret med en tid der var 23,650 sekunder langsommere end Pescarolo Sport, hvilket rakte til en 29. plads ud af de 47 biler der var på banen.
De to sidste danske deltagere, Lars-Erik 'Hjulspin' Nielsen samt Thorkild Thyrring sluttede på 35. pladsen, deres gab i den Sebah Automotive anmeldte Porsche 996 GT3 RSR racer var på 27,988 sekunder.

Men tiderne her er ikke væsentlige - det væsentlige starter klokken 12:00 i dag, hvor starten på 1000 kilometer løbet starter.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 17/04/05 - Spa-Francorchamps - LMES
  •