Danish Touringcar Challenge 09/04/05
|
|
En speciel Peugeot 306 GTI var en god debutbil Det må være bilens skyld. Anderledes kan konklusionen ikke være, for det har næppe været hans tre starter i Danish Touringcar Championship, som har været afgørende for, at Ronnie Bremer, England, får sin debut i ChampCar-serien på Long Beach i USA. |
Med sin debut i den kommende weekend bliver Ronnie Bremer i øvrigt den tredje dansker, der først har været til start i Danish Touringcar Championship, og som så efterfølgende har fået sin debut i enten et løb eller en mesterskabsserie, der nyder den helt store internationale anerkendelse. De to andre kørere, der har gjort dette, er Nicolas Kiesa, København, som jo røg i Formel 1 i 2003, mens Jens Møller, Ikast, sidste år fik sin debut på Le Mans, og som i år skal køre en række LMES- og FIA GT for Lister-fabrikken.
(Foto: Motorsporten.dk)
Men det interessante her er ikke bare avancementet fra DTC til toppen af poppen. Det er i stedet, at trioen alle fik deres DTC-debut i den selv samme Peugeot 306 GTI!
Peugeot Statoil Motorsport rådede nemlig i tidernes morgen over to 306-modeller, som i 2001 blev indsat til Jason Watt, Herlev, og Jan Magnussen, England. Men da Big Mag det år også var travlt optaget i American Le Mans Series, stod bilen nogle gange tom, og den blev så kørt af Ronnie Bremer, som bl.a. opnåede en flot fjerdeplads i DM-Finalen.
Året efter gjorde 307-modellen i stedet sit indtog i teamet, hvorfor Magnussen/Bremer-bilen i stedet blev indsat med forskellige chauffører bag rattet. To af dem var netop Nicolas Kiesa og Jens Møller, som henholdsvis kørte én og to afdelinger med bilen, der til denne sæson er blevet bygget om som rallybil, hvor den skal køres i DM-serien af Kjeld Seidler, Næstved! Læs mere om: 10/04/05 - Long Beach - CCWS |