Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ALMS GT Class

Endelig gennemførte Big Mag

ALMS
GT Class 

21/03/05 

American Le Mans SeriesTil gengæld måtte Martin Jensen udgå fra sin sportsvognsdebut
Det klassiske 12-timers løb på Sebring har hidtil været noget af en ørkenvandring for Jan Magnussen, England. I sine seks hidtidige starter formåede den tidligere DTC-mester ikke at se det ternede flag, og det samme var ved at blive tilfældet med dette års udgave. Men bilen holdt til mål og krydsede målstregen på en sjetteplads.
 

Sammen med sine teamkammerater Oliver Gavin, England, og Olivier Beretta, Monaco, var det lykkedes Big Mag at få kørt bilen længere frem i klassementet, hvor bilen var fremme i top 3, da to tredjedele af løbet var kørt.

Men så ramte Oliver Gavin en konkurrent, hvorved det bageste højre baghjulsophæng nærmest blev totalt smadret. Men takket være mekanikerne hos Corvette Racing lykkedes det at få bil nummer 4 klar igen og tilbage på banen, men inden da havde den tabt så mange omgange, at den røg fra tredje- til sjettepladsen, ligesom den også blev passeret af teamets søsterbil, GT1-klassen blev vundet af en Aston Martin.

Også feltets anden bil, der havde en DTC-kører med i kørertrioen, løb ind i problemer. Sammen med Tony Burgess, Canada, og Mike Rockenfeller, Tyskland, var Martin Jensen, Albertslund, avanceret til en tredjeplads i GT2-klassen, da et stempel kollapsede i BAM! Motorsports Porsche 911 GT3 RSR med fire timer igen, så holdet måtte udgå.

"Men vi fik vist, at vi har teamet, der kan gøre det i kampen om sejren," konstaterede Martin Jensen, som sad bag rattet, der motoren gav op.

"Jeg håber meget, at jeg får flere chancer hos BAM!, som er et imponerende team at være en del af. Det har været et smaddergodt løb. Jeg har fået prøvet kræfter med mange stjernekørere i et stort internationalt løb og på en ukendt bane og føler, at jeg kan være med. Vi havde et enkelt problem i starten med safetycar på banen, hvor vi valgte at gå i pit for hurtigt. Den fejl kostede os en omgang. Men ellers forbedrede vi os konstant, indtil det kedelige uheld med motoren satte en stopper for vores sandsynlige podieplads."

Den generelle sejr i 12-timers løbet på Sebring gik til Tom Kristensen, Monaco, der sammen med JJ Lehto, Finland, og Marco Werner, Tyskland, kunne notere sig for det mindst mulige sejrsmargen i løbets 53-årige historie. Blot 6,3 sekunder adskilte dem fra feltets anden Audi R8.


Læs mere om:
  • 19/03/05 - Sebring - ALMS
  •