Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ALMS GT Class

Et ødelagt stempel

ALMS
GT Class 

20/03/05 

American Le Mans Series- stoppede Martin Jensen på Sebring
Blot 4 timer før afslutningen på Sebring Raceway og en placering som nr. 3 til Martin Jensen & co. i GT2 klassen, måtte teamet udgå p.g.a et ødelagt stempel. Ufattelig ærgerligt efter at have ligget forrest i feltet under hele løbet.
 

- Det har været et smaddergodt løb. Jeg har fået prøvet kræfter med mange stjernekørere i et stort internationalt løb og på en ukendt bane og føler, at jeg kan være med. Vi havde et enkelt problem i starten med safetycar på banen, hvor vi valgte at gå i pit for hurtigt. Den fejl kostede os en omgang. Men ellers forbedrede vi os konstant, indtil det kedelig uheld med motoren satte en stopper for vores sandsynlige podieplads, siger Martin Jensen.

Det var netop Martin Jensen, som sad i bilen og hentede ind på andenpladsen, da en ubestemmelig lyd fra motoren satte ind. Teamchef Tim Munday bad ham om at fortsætte, men efter 5 omgange kollapser et stempel i motoren.

- Slut på Sebring! Men vi fik vist, at vi har teamet, der kan gøre det i kampen om sejren. Jeg håber meget, at jeg får flere chancer hos BAM!, som er et imponerende team at være en del af. Jeg har været meget meget heldig, siger en optimistisk Martin Jensen efter en flot overstået debut.

Martins teamkammerat, tyskeren Mike Rockenfeller (Porsche fabrikskører), som flere gange i løbet af eftermiddagen på Sebring satte alle konkurrenter til vægs, udtrykte efter løbet, at han var meget glad for samarbejdet med Martin.

- Jeg har kendt Martin siden gokart årene og har virkelig glædet mig til at skulle køre sammen med ham. Jeg ved, han går til alle opgaver super professionelt, og at vi vurderer tingene meget ens. Sebring er svær, og Porschen er svær at køre. Jeg har selv måtte bruge tid på at få min kørestil ændret til netop den bil. Alligevel går Martin ud og gør det. Han gjorde lige præcis det, han skulle. Ingen oversatsning og fejl, men konstant forbedrede omgangstider. De var ikke helt så hurtige som mine, men med mere tid i bilen, er jeg overbevist om, at han bliver meget hurtig. Vi lå på en klar tredjeplads. Det taler vist for sig selv.

MJRace


Læs mere om:
  • 19/03/05 - Sebring - ALMS
  •