Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ALMS GT Class

Aston Martin protesterer

ALMS
GT Class 

19/03/05 

American Le Mans Series- mod Maserati MC12
Aston Martin har indsendt en klage over at Maserati's reglements-stridende MC12 kan deltage til 12-timers løbet på Sebring.
 

Den meget omstridte sag med Maserati's GT1-bil, MC12, har allerede forårsaget spændinger mellem ALMS-arrangørerne og ACO, der står for reglementeringen. ACO har nægtet at lade bilen deltage da den ikke overholder deres reglement, mens ALMS har trodset ACO og ladet den flotte bil deltage ved løbet på Sebring - dog uden at kunne tilskrive sig point.


(Foto: Maserati)

Det har nu fået Aston Martin til at brokke sig og indsende en officiel protest til IMSA.
David Richard fra Aston Martin Racing kommenterede sagen: "Da Aston Martin besluttede at vende tilbage til motorsportens rødder, besluttede vi at investere en stor mængde tid og resurser på at udvikle DBR9'eren - en bil der er baseret fuldstændigt på gadebilen DB9 samt overholder både ACOs og FIAs reglementer".
Han udtalte sin frygt for at denne bøjning af reglerne ville forårsage ustabilitet i GT-sporten, og på længere sigt ødelægge den ved at mindske interessen for fabrikanterne.
"Den konstante håndhævelse af reglerne skal bestemme om en bil er valgbar til at deltage, af hensyn til sporten. Kun gennem denne proces kan vi opnå en stabil platform der vil tiltrække ny deltagere så vi fortsat kan nyde motorsporten"


(Foto: Maserati)

Desværre, for Aston Martin, blev klagen afslået hos IMSA med henvisning til deres regler som giver dem lov til selv at tilføje regler til ethvert reglementet der bliver afviklet under IMSA.

Hvad løbet angår, var Aston Martin dog stadig hurtigere i kvalifikationen og starter foran den ensomme MC12'er der led lidt under manglende fart - hvilket jo altid er en lille sejr for dem. Det største problem for mig ville nok være at det er utroligt skidt hvis denne bil bliver involveret i uheld og på den måde ødelægger løbet for dem som overholder reglementet og er point-berettigede.

Det bliver dog under alle omstændigheder spændende at se hvordan løbet udvikler sig når det bliver skudt i gang om godt 6 timer.

Nick Bruun

Læs mere om:
  • 19/03/05 - Sebring - ALMS
  •