Malaysias GP - Dæk preview |
Formel 1 14/03/05
|
|
Det første GP blev for dækkenes vedkommende afviklet uden de helt store problemer, men nu kommer den første af to store prøver, nemlig varmen i Malaysia. |
|
Dækfirmaerne har været spændte på hvordan deres sorte guld ville klare sig gennem et helt løb. Èn ting er test, noget andet virkeligheden. Lidt firkantet sagt, kan man sige at det første GP blev afviklet uden de store problemer. Et par enkelte teams klagede over for hurtigt nedslidte dæk og varmeblærer, men i hvert fald det ene team er klar over at det er deres bil der er noget galt med, ikke dækkene. Men nu kommer så to GP'er i træk hvor man kan få "testet" dækkene under varme forhold. Det er ikke just høje temperaturer der har præget diverse vintertests i Europa inden sæsonen startede. Bridgestone: Bridgestone udtrykker for så vidt stor optimisme forud for det malaysiske GP. Man erkender at man ikke har fået testet dæk under de ekstreme varme forhold der normalt hersker i Malaysia. Sidste år nåede asfalttemperaturen over de 40 grader. Men alligevel er man fortrøstningsfuld. Hisao Suganuma, teknisk chef hos Bridgestone udtaler, at man har støttet sig meget til dataene fra de sidste to år da man skulle lave dækket til Malaysia. Bridgestone siger det ikke direkte, men man har faktisk lavet specielle dæk der skal anvendes i Malaysia og Bahrain. Bridgestone har valgt - sikkert sammen med Ferrari - at tage tre forskellige typer tørvejrsdæk med til Malaysia. Alle tre typer ligger i medium området lidt hældende til den hårdere ende af den skala. Hos Bridgestone er man egentlig ikke så nervøs for udkommet af den kommende weekends strabadser på Sepang banen. Michelin: Michelin holder kortene til tæt kroppen når det gælder compounds. Men alligevel røber de lidt. De fortæller at de har studeret data fra det australske GP indgående og har bl.a. ud fra de erfaringer valgt de compounds de vil tage med til Malaysia. Williams teamet har testet to forskellige compounds i den forgange uge, men mon ikke at der bliver mindst én compound mere at vælge imellem. Mike Gascoyne fra Toyota fortæller at et af problemerne forud for det kommende GP vil være at finde ud af hvordan man holder dækkene afkølet tilstrækkeligt. Pudsigt nok var Toyota det team der havde flest problemer med dækkene i Australien. Toyota siger da også at man har et alt for stort dækslid skabt af bilen. Michelin chefen, Pierre Duspasquier, siger også at varmen kan være et problem. Selv under de kraftige regnstorme der huserer i området kan asfalttemperaturen nå op omkring de 40 grader. Der er vel ingen grund til ikke at sige at de to kommende GP'er skal fortælle de to dækfirmaer - og os andre - hvor langt Bridgestone og Michelin er kommet i forhold til det nye dækreglement. De to har vist at de godt kan lave dæk der holder, men hvordan er effekten i dækkene under varme forhold. De to varmeste GP'er kommer nu. Dons
Læs mere om: 20/03/05 - Sepang - Formel 1 - FIA F1 |
|
| |