Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Australiens GP - Set og sket - top 5

Formel 1 
06/03/05 

Så skete det, ventetiden er ophørt, og årets første GP er kørt. Til stor glæde for rigtig mange, så var det ikke Ferrari der var de dominerende.
 

Mange glædelige og positive ting skete i det australske GP. Først og fremmest var det ikke de røde der vandt. Dernæst var det godt at se det tidligere Jaguar team, nu Red Bull Racing helt fremme hvor det er sjovest at være, mens Williams og McLaren, ja, det var kun årets første GP, men det må de alligevel kunne gøre bedre.

Renault - 16 points:
Renault kom, så og sejrede. Det var resultatet af årets første GP. Ikke alene havde Fisichella sikret sig pole. Han vandt også uden problemer løbet. I tilgift kørte Alonso sig flot op fra sin startplacering som nr. 13 og erobrede tredje pladsen. Bedre kan det næsten ikke gøres. Man kan måske tænke, at havde Alonso ikke hængt en forfærdelig masse omgange bag Villeneuve, ja så kunne Alonso måske være blevet nr. 2. Men det bliver aldrig opklaret. I stedet kan man glæde sig over at begge Renault kørere til deres store tilfredshed nu har fået en bil der både kører hurtigt og er nem at styre, det var et af klagepunkterne sidste år. Fisichella var selvfølgelig superglad for sin sejr. Alonso var måske lidt skuffet, men alligevel ikke utilfreds med sin placering. Begge kørere var også yderst tilfreds med dækkene, som kunne holde til især Alonsos til tider hårde kørsel.

Ferrari - 8 points:
Der har været meget fokus på Michael Schumacher efter den for ham katastrofale første kvalifikation. Han viste lige at han var til stede i den anden. Der var for så vidt ikke noget at køre efter alligevel. Og i selve GP'et? Ja, han var da med, og avancerede også i feltet, måske for sent. Men efter opkørslen gennem feltet, ødelagde han det vil nærmest for sig selv. Han tog en meget stor risiko ved at prøve at lukke af for Nick Heidfeld i en situation hvor man ved at det som regel går galt. Og det gjorde det også for Michael Schumacher. De to biler ramlede sammen og resultatet var at begge udgik. Så havde Ferrari kun Barrichello tilbage. Han startede som nr. 11 men uden de store problemer, kørte han lige så stille op gennem feltet og sluttede på anden pladsen. Måske kunne der have været en duel med Alonso om denne placering såfremt at Alonso var sluppet forbi Jacques Villeneuve noget tidligere. I teamet var der sådan lidt blandede følelser efter løbet. Der var selvfølgelig glæde over andenpladsen, men man fornemmer også at der er noget der skal rettes. Hvad man vil gøre, svært at sige. M. Schumacher siger at der var god fart i bilen, som jo er en evo af sidste års model. 2005 modellen kommer først i aktion i måske San Marinos GP. Alle forudsigelser fra Ferrari og Schumacher holdt stik. Red Bull klarede sig rigtig godt. Alle teams er kommet tættere på. Det tyder på større spænding i år. Noget Ferrari selv sørgede for sidste år, at der ikke var noget af.

Red Bull Racing - 7 points:
Red Bull Racing kun ét point efter Ferrari. Det var der sikkert ikke mange der havde forestillet sig, heller ikke selv om det kun er årets første GP der lige er kørt. Men Red Bull og David Coulthard ville det anderledes. Fremragende start for Coulthard der skød ind mellem konkurrenterne de sidste meter frem mod første sving. Derved erobrede han 3 pladser og var dermed på tredje pladsen. Placeringen kunne han dog ikke holde til sidst og sluttede på fjerdepladsen. At så Chr. Klien også gjorde fremragende gør ikke overraskelsen mindre. Klien gjorde ikke så meget væsen af sig, men kørte anonymt og meget fornuftigt og sluttede på syvende pladsen og dermed ekstra to points til Red Bull Racing. Flot start for det nye team, der har fået adskillige nye folk i ledelsen.

Williams - 4 points:
Hvad skulle man forvente af Williams? Optakten har ikke været for god med intern uro. Men det skulle nu være løst og arbejdet med bilen skal gå fremad. Der var stillet store forventninger til Mark Webber, som her var på hjemmebane. Men efter hans kanonomgang i den anden kvalifikation, var det ligesom at pusten gik lidt af ham og bilen. Det var stadigt hurtigere tider han kørte, men avancere det blev det ikke til. Han mente selv at han var fastlåst bag Coulthard, men holdet det? Coulthard sluttede løbet foran Webber. Den anden nye kører i teamet, Nick Heidfeld, gjorde det man forventede af ham. Nemlig at følge med helt fremme. Han blev dog sat ud af spillet ca. 14 omgange før mål, da han havde en uheldig sammenkomst med Michael Schumacher. Måske han får et heldigere GP næste gang. Han får her muligheden for at få ny motor i bilen, mens Webber lige skal igennem et løb mere inden han må få ny motor. Ikke nogen dårlig præstation af Williams, men heller ikke prangende.

McLaren - 4 points:
Raikkonen startede næsten ligesom sidste år, med en hånd i vejret da starten skulle gå. Han stallede motoren og måtte starte fra pitlane. Raikkonen så dog ud til at være glad for græsset i denne weekend. Både i kvalifikationen og et par gange i løbet var han ude at se om det stadig var grønt. Den hårde berøring med kerben kostede dog en deflektor som senere skabte stabilitetsproblemer i bilen. Raikkonen kom dog i mål på en rimelig pæn ottende plads. Montoya var hverken tilfreds eller utilfreds. Han mistede ligesom Raikkonen en deflektor undervejs efter en mindre afkørsel. Desuden har sommetider et problem når der ikke er fri bane foran ham. Han var ikke helt enig med den ene af Jordan kørerne om hvem der skal være hvor. Til sidst da han erfarede at han hverken kunne gøre fra eller til, kørte han mere konservativt for at spare bilen til det næste GP. Man havde måske ventet mere af McLaren teamet, men det var kun det første GP i sæsonen. De kan nå at rette op på meget resten af året.

Dons

Læs mere om:
  • 06/03/05 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1
  •