2005 sæsonens første motorsportsarrangement er traditionen tro Dakar rallyet, som i år køres for 27. gang.
Løbet starter nytårsaftensdag i år i Barcelona og slutter 17 dage senere i Dakar.
I løbet af de 16 dage skal kørerne tilbagelægge en strækning på ialt 8956 kilometer, hvoraf de 5431 er specialprøver, og de resterende 3525 er transportstrækninger.
Undervejs bliver der et hviledøgn, det er den 9. januar i Atâr.
(Foto: Dakar.com)
Strækningen i 2005 udgaven af Dakar Rally er flere hundrede kilometer kortere end i de tidligere løb, og antallet af specialprøver er skåret ned med to.
Løbet startes fra Place d'Espagne i Barcelona den 31. december kl. 10:45, hvor de første af motorcykelkørerne bliver sendt afsted.
Løbet sluttes af med opløbet på stranden ved Lac Rose i Dakar den 16. januar, og det er også i Lac Rose at præmieoverrækkelsen finder sted.